Book tid Ring mig op Kontakt

Virksomhedsfysioterapi på arbejdspladsen

Sunde medarbejdere er glade og motiverede medarbejdere. Har I overvejet at få jeres egen personlige fysioterapeut, ergoterapeut eller zoneterapeut tilknyttet direkte til jeres arbejdsplads eller virksomhed? Det kan Thomsen Fysioterapi og Osteopati i Randers hjælpe jer med.

Vi sørger for en bæredygtig sundhed og trivsel

Vi tilbyder individuelle og tilpasset sundhedsordninger til private virksomheder og offentlige institutioner i form af fysioterapi, ergoterapi, zoneterapi og virksomhedsmotion. Der kan frit vælges mellem produkterne så det passer til jeres behov.

En ordning med os vil bevirke:

  • Nedgang i sygefravær.
  • Øget medarbejdertrivsel.
  • Sikre jeres medarbejdere mod for tidlig nedslidning.
  • Synliggøre og højne virksomhedens sundhedsprofil.

Enhver virksomhed kender betydningen af at have sygemeldinger eller nedsat arbejdskraft blandt deres medarbejdere. Det giver en ujævn produktivitet og vil på sigt kunne aflæses negativt på bundlinjen. Hvis en af jeres medarbejdere får en skade, kan ventetiden for at komme til læge, specialist eller på hospitalet være urimelig lang. Det vil betyde en unødig forlængelse af sygefraværet og forsinke hastigheden på at få en diagnose og derved få sat gang i den helbredende behandling.

En sygemeldt medarbejder er en dårlig forretning

Ventetiden kan blive dyr for arbejdspladsen i form af tabte arbejdsdage, lavere produktivitet og tidskrævende besvær med sygedagpenge. Derfor er en sundhedsordning hos Thomsen Fysioterapi en rigtig god investering i virksomhedens fremtid. Vores sundhedsordning er unik, fordi den indeholder alt det bedste indenfor effektiv behandling 

Ordningens opbygning 

Det er en meget fleksibel ordning, hvor virksomheden frit kan vælge mellem de forskellige sundhedsprodukter. Ordningen sammensættes nøjagtig, som det passer jeres målgruppe og behov.

Vi garanterer prismatch. 

  • Vi kommer ud til virksomheden og medbringer alt, hvad vi skal bruge bl.a. behandlerbriks.
  • Jeres medarbejdere behøver derfor ikke at forlade arbejdspladsen for at få en professionel behandling.
  • Der behandles to personer pr. time.
  • Det mobile sundhedsteam kommer ud til virksomheden for min 2½ time pr. gang.

Meget mere end virksomhedsfysioterapi, ergonomi og zoneterapi

Vi er en 100 % lokal fysioterapi, og vi er derfor tætte på de virksomheder, vi servicerer. Vi tilbyder individuelt tilpasset sundhedsordninger til private virksomheder, professionelle fodboldklubber og offentlige institutioner i Østjylland. 

Vi arbejder ud fra den filosofi, at vi vil være de bedste indenfor vores felt. Det honoreres ved at have nogle topmotiverede fysioterapeuter, ergoterapeuter og zoneterapeuter med stor erfaring og massiv ballast af efteruddannelse.

Hos os hænger pris og kvalitet ikke sammen - prismatch

En sundhedsordning hos Thomsen Fysioterapi Erhverv koster langt mindre end, du tror. Her får du stor kvalitet til små penge. Og investeringen vil helt klart kunne hente sig selv hjem ved at få en virksomhed i topform.
Vi garanterer prismatch. Vi matcher dermed enhver pris, som virksomheden skulle betale for en igangværende aftale.

Vil du vide mere om vores sundhedstilbud, så kontakt Thomsen Fysioterapi og Osteopati på tlf.: 8643 3344 eller send os en mail på thomsenfys@mail.dk. Kontaktpersonen er Finn Thomsen.

Sundhedsordning tilrettet din virksomhed

Vores sundhedsordning er unik, fordi den indeholder alt det bedste indenfor effektiv behandling og arbejdspladstilretning. Derved behøver medarbejderen ikke gå til behandling flere steder. 

Hos Thomsen Fysioterapi og Osteopati i Randers får man alt under et tag. Vores fysioterapeuter har efteruddannelse i manipulation (kiropraktik), zoneterapi, akupunktur, personlig træning samt sundhedstjek.

Skattefordele ved sundhedsordning

JOBMASSAGE BETALT MED BRUTTOLØN

SKATTEFRI FIRMAMASSAGE

Nedenfor kan du se, hvilke fantastiske tilbud vi har til dig og din virksomhed

Virksomhedsfysioterapi

Fysioterapeuten kan hurtig og præcis stille en diagnose og derefter udføre en effektiv behandlingsplan. Fysioterapeutens erfaring gør det muligt at forebygge at overbelastningsskader udvikler sig faretruende eller i det hele taget opstår. I fysioterapien indgår også manipulationsbehandling og akupunktur.

Ergoterapi & ergonomi

Her laver vores ergoterapeut en individuel eller generel arbejdspladsvurdering (APV) på virksomheden. Via analyse af medarbejderens arbejdsfunktion, arbejdsplads samt hjælpemidler kan fysioterapeuten med få midler tilrette arbejdsstedet eller funktionen. Derved undgås overbelastningsskader samt nedslidning.

Sundhedstjek

Fysioterapeuten måler her "pulsen" på virksomheden og den enkelte medarbejder. Ved sundhedstjekket kommer medarbejderen igennem en række tests og målinger. Her vil det vise sig, om der er nogle indsatsområder, der kan påvirke en sundere livsstil og derved opnå en mere effektiv medarbejder.

Personlig træner

Hvis der er enkelte medarbejdere, man ikke mener yder det optimale pga. fysiske problemer, kan fysioterapeuten opstille en individuel træningsplan og mål for den enkelte. Og medarbejderen bliver holdt op på at disse mål opnås.

Virksomhedsmotion

Sundhedsordningen indeholder muligheden for forskellige former for motionsaktiviteter. Vi søger altid den optimale udnyttelse af de muligheder og ressourcer, der findes i hver enkelt virksomhed. Virksomhedsmotion er en fantastisk mulighed for at kombinere socialt samvær og fysisk træning med sine kollegaer. Alt efter fysiske rammer på virksomheden kan motionen foregå der eller i vores fitnesscenter hos Thomsen Fysioterapi og Osteopati på Toldbodgade.

Lyder det som noget for jeres virksomhed, eller vil i vide mere om vores sundhedstilbud, så kontakt Thomsen Fysioterapi og Osteopati i Randers på tlf.: 8643 3344 eller send en mail thomsenfys@mail.dk. Kontaktpersonen er Finn Thomsen.