Book tid Ring mig op Kontakt

Myorefleksterapi hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati i Randers

Lider du af kroniske smerter, hovedpine eller følger efter et piskesmæld? Så kan det effektive behandlingskoncept myorefleksterapi hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati i Randers være løsningen.

Hvad er Myorefleksterapi?

Myorefleksterapi kaldes også for Muskelrefleksterapi. Det er en manuel behandlingsform, som løsner de sværeste og dybeste blokeringer i kroppen og muskler. Den er i stand til at regulere muskler og nervesystem for at genvinde deres balancerede samarbejde.

Myorefleksterapi er ikke en symptombehandling. Her er det hele menneske i centrum, og der søges direkte efter kilden på smerteproblemet. Du vil opleve, at behandlingen med Myorefleksterapi giver en væsentlig bedring allerede efter få behandlinger.
Behandlingsmetoden myorefleksterapi er en forholdsvis ny effektiv behandlingsform i Danmark. Den er udviklet af Dr. Kurt Mosetter fra Tyskland, hvor myorefleksterapien er meget udbredt og har været praktiseret i en lang årrække med stor succes.

 

Hvordan virker Myorefleksterapi ?

Det er ofte en dårlig kropsholdning, skævheder i specifikke led eller traumatiske oplevelser af både fysisk og psykisk art, der kan forårsage problemer og smerter i det muskulære system.
Vores muskler hænger sammen og er forbundet i lange kæder. Musklerne afslører mere af vores fysiske og psykiske ubalancer end andre strukturer, vi har i kroppen. Dels fordi musklerne er det eneste væv, der kan trække sig sammen, lave kraft, beskytte og stabilisere. Men også fordi muskler har en "hukommelse" omkring tidligere traumer og skader, der kan holde dem konstant overspændte og smertefulde.

Myorefleksterapi genopretter en funktionel balance mellem muskler, sener, indre organer og nervesystemet. Det kan løsne op for fastlåste muskler og spændinger i kroppen, som ofte er skyld i svære smerter.
Et piskesmæld kan f.eks. forårsage, at kroppen vil beskytte sig selv. Her kan nakken blive efterladt i en fastlåst, stiv og smertefuld stilling med konstant hovedpine. Hjernen og vores nervesystem forsøger at beskytte nakken og kroppen mod et nyt traume, som derved spænder muskelsystemet op. Myorefleksterapi kan afhjælpe og fjerne den fastlåste stilling ved hjælp af tryk og massagestrøg på nøje udvalgte steder i musklerne.

Hvordan foregår behandlingen?

Myorefleksterapi behandlingen foregår oftest ryg- eller maveliggende. Teknikken foregår som præcise tryk og massagestrøg. Områderne behandleren arbejder på kan være meget ømme, og du vil opleve, at det vil fortage sig under behandlingen.

Hvad kan Myorefleksterapi bl.a. afhjælpe:

  • Hovedpine og migræne
  • Piskesmældssymptomer
  • Kroniske smerter
  • Øresusen, tinnitus
  • Kæbespændinger
  • Skuldersmerter, frossen skulder
  • Golf- og tennisalbue
  • Rygsmerter, lændesmerter og ischiassmerter
  • Hoftesmerter
  • Uro i ben
  • Knæsmerter
  • Forstoppelse
  • Menstruationssmerter
  • Stress og uro i kroppen

Hvis du ønsker en nærværende behandling, hvor hele kroppen er i centrum, så kan myorefleksterapi og Allan Pedersen hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati i Randers hjælpe dig.
Du kan vælge at lade myorefleksterapien stå alene eller som en tillægsbehandling sammen med den fysioterapeutiske eller osteopatiske behandling.

Kontakt os i dag eller book en tid online, så hjælper vi dig gerne hurtigst muligt.