Løbelaboratorium - løbestilsanalyse
På Idrætsklinikken hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati i Randers har vi byens løbelaboratorium. Her kan du få udført en topprofessionel løbestilsanalyse af vores ekspert og idrætsfysioterapeut Ronni Amnitzbøl.
En fysioterapeutisk løbestilsanalyse i vores løbelaboratorium viser, hvordan du bevæger dig under løb. Den er et fysioterapeutisk redskab til at lokalisere en årsag til dine smerter eller skader i forbindelse med løb. Samtidig er analysen et værktøj til at forbedre og udvikle den engagerede løbers teknik, hvad enten du er professionel, supermotionist eller nybegynder og uanset din alder.
En fysioterapeutisk løbestilsanalyse på Randers Idrætsklinik går dybere og endnu mere grundigt til værks end den klassiske test, der bliver lavet i forbindelse med køb af løbesko. På vores løbelaboratorium undersøger og behandler vi alle skader, der er relateret til løb og idræt, hvad enten det er en akut skade eller en overbelastningsskade.
Løbeskader - hvorfor opstår de?
Årsagerne til at løbeskaderne opstår er mange. De væsentligste risikofaktorer er tidligere skader, ændringer i træningsmængde og -intensitet samt et forhøjet BMI. Desuden ved man, at en træningsmængde over 64 km. pr. uge disponerer for skader. Andre risikofaktorer er alder, køn, smidighed, kropsbygning, ernæring, restitution, sko samt hvilket underlag man træner på.
Genoptræning efter løbeskade
Genoptræningsperiodens længde afhænger af, hvilken skade man har. Muskel- og knoglevæv heler relativt hurtigt, hvorimod senevæv og ledbånd heler meget langsomt.
Skaden er derfor først fuldt genoptrænet, når vævshelingens faser er overstået og genoptrænet i en periode.
Under genoptræningsperioden bør der være fokus på begrebet "aktiv hvile", hvilket vil sige, at man holder formen vedlige med aktiviteter, der ikke provokerer det skadede område.
Hvornår er en fysioterapeutisk løbestilsanalyse relevant?
Løbestilsanalysen er relevant, hvis du ønsker at få en viden om egen løbestil eller skadesproblematik. Er du f.eks. skadet, og forhindrer det dig i at løbetræne? Er du blevet testet i dine løbesko, løbetrænet på fornuftig vis, og har du efterfølgende stadig problemer?
Så er det bestemt en god idé med en løbestilsanalyse hos eksperterne på Idrætsklinikken hos Thomsen Fysioterapi og Osteopati i Randers.
Løbestilsanalyse afdækker
Løbestilsanalysen tager udgangspunkt i en grundig gennemgang af din skadeshistorie og træningsdata for de seneste tre måneder. Derudover benytter vi os af gængse kliniske undersøgelsesmetoder, hvilke suppleres med high-speed videooptagelser af dit løb i fuld figur fra flere vinkler. Ud fra løbestilsanalysen udarbejder vores specialuddannede idrætsfysioterapeut, Ronni Friis Amnitzbøll, en personlig status til dig med undersøgelsesfund, eventuel anbefaling af skotype og fodindlæg samt et personligt genoptræningsprogram ud fra dine løbeambitioner.
Samtidig kan han, ud fra analysen, give dig et visuelt billede af hvilke faktorer, der har indvirkning på din skadesproblematik.
Opfølgning på løbestilsanalyse
Der aftales ofte en opfølgende konsultation efter 4-6 uger, hvor der følges op på forløbet, og behandlingsplanen revurderes på baggrund af den aktuelle status.
Praktisk ved løbestilsanalyse
Når du skal have foretaget en løbestilsanalyse, er det vigtigt, at du medbringer:
- Alle dine løbesko og eventuelle fodindlæg
- Korte shorts eller tights, et lagen, håndklæde og for kvinders vedkommende en sports-bh samt en stram overdel. Optagelserne foretages i bar overkrop for mænd.
- En eventuel henvisning eller oplysninger og billeder fra tidligere undersøgelser
Vores priser
En fysioterapeutisk løbestilsanalyse med en varighed på 90 min:
- 795 kr. uden henvisning
- 619,62 kr. med henvisning
Ring til os på tlf. 8643 3344 eller book en tid online, så vi kan hjælpe dig.