Book tid Ring mig op Kontakt

AlterG Genoptræning

Som den eneste autoriserede privatklinik i Randers kan Thomsen Fysioterapi & Osteopati tilbyde vægtaflastende genoptræning via det højteknologiske AlterG system. Systemet er uden sammenligning det mest effektive genoptræningsprogram, der endnu er set med hensyn til revolutionerende rehabilitering i Danmark.

I en AlterG vægtaflastende genoptræning kan man træne gangfunktion, løbefunktion, balance og bevægelsesmønster på en fuldstændig naturlig måde. AlterG systemet giver dig støtte og vægtaflastning, så du kan være fuldstændig sikker på ikke at falde eller miste balancen. Du vil få genetableret din naturlige gangfunktion til et uhørt højt niveau end tilfældet er med andre genoptræningsformer

Hvad er AlterG genoptræning?

Et AlterG vægtaflastende gå- og løbebånd er oprindeligt udviklet af den amerikanske rumfartsorganisation NASA til genoptræning af deres astronauter efter længere tids ophold i rummet. AlterG maskinen er et slags højteknologisk løbebånd, der er tilsluttet et avanceret computersystem. Man går inde i en specialdesignet ballon, der lukker lufttæt til omkring hofterne ved hjælp af et par tætsiddende neopren shorts eller bukser. Ved at pumpe luft ind i ballonen dannes et positivt lufttryk, der overfører en sikker løftende kraft til kroppen.
AlterG genoptræningsmaskinen mindsker ganske enkelt tyngdekraften, så den, der træner vejer mindre. Helt præcist vil man kunne vægtaflastes med op til 80% af kropsvægten, og vægtaflastningen vil kunne ændres i 1% intervaller alt afhængig af, hvor god man bliver under genoptræningen. Belastningen øges efterhånden, som din krop bliver stærkere. Det betyder, at alt afhængig af den computerstyrede regulering af trykket i posen, vil man kunne gå eller løbetræne med alt fra 20 til 100% af egen kropsvægt.

AlterG maskinen kan som et almindeligt løbebånd indstilles i hastighed og hældning, men ikke uvæsentligt i genoptræningen kan det også køre baglæns og sidelæns, så denne gangfunktion kan trænes. AlterG systemet kan genoptræne personer op til max. 190 kg.

Vores AlterG genoptræningssystem kan bruges af alle, der har brug for at genvinde sin funktionsevne, hvis de er bevægelseshæmmet eller ønsker at etablere en gang- og løbefunktion igen. Det kræver blot, at du har en kapacitet på ca. 20% vægtbæring i benene, inden vi går i gang med genoptræningsplanen. AlterG genoptræning bruges af de absolut førende rehabiliteringsenheder i verden såsom special hospitaler, neurocentre samt hos de førende topprofessionelle fodboldklubber i Europa.

Vi anbefaler at bruge AlterG genoptræningssystem til følgende:

Neurologiske patienter - neurologiske sygdomme

AlterG teknologien er fantastisk til rehabilitering af bevægelseshæmmede herunder genoptræning af personer der har:

  • Apopleksi
  • Blodprop
  • Hjerneblødning
  • Hjerneskade
  • Multiple sklerose
  • Spastisk lammelse
  • Rygmarvsskade
  • Parkinsonisme
  • Muskelsvind
  • Kørestolsbrugere af forskellige årsager

Vær opmærksom på, at den vederlagsfri ordning kan bruges i vores AlterG genoptræning. Patienter med visse typer diagnoser kan træne gratis i AlterG systemet.

Nyopereret patienter

Nye hofte- og knæopererede med alloplastik. Genoptræning efter operationer af korsbånd, menisk, bruskskade, diskusprolaps, rygopererede osv.

Idrætsskader

AlterG genoptræning er absolut det optimale redskab for skader hos idrætsudøvere. Alle slags sportsskader har stor gavn af genoptræning i AlterG systemet. Det sørger for, at du hurtigt genvinder din styrke, balance og mobilitet igen. Løbeskader, achillessene ruptur, ledbåndsskader, fibersprængninger og muskelskader m.m.

Hvis du undrer dig over, hvorfor idrætsstjerner er så hurtigt tilbage fra deres skade, er svaret AlterG genoptræning. Det kan bl.a. nævnes, at nogen af verdens førende professionelle fodboldklubber som Manchester United og City, Bayern München, Milan samt de største klubber i Amerikansk fodbold Chicago Bulls osv. bruger dette system i deres vellykkede genoptræning af deres skadede spillere.

  • Restitutionstræning
  • Leddegigt og slidgigt/artrose
  • Overvægtige

AlterG genoptræningen giver dig mulighed for at træne i næsten vægtløs tilstand. Det betyder, at du kan løbetræne ganske normalt på trods af overvægt.

  • Rygproblemer
  • Optræning af ældre

3 forskellige genoptræningsmuligheder

  • Med en fysioterapeut som individuel genoptræner
  • Som holdtræning. Her trænes i små hensyntagen hold med to personer på hvert hold. Der trænes ca. 25 min i AlterG maskinen samt 25 min ved forskellige stationer. Alt afhængig af den enkeltes fysiske problem.
  • Selvtræning i AlterG maskinen. Man har også mulighed for at selvtræne uden fysioterapeut.
    Første gang du skal bruge AlterG genoptræningen, vil du få en grundig instruktion og vejledning af en fysioterapeut.
Booking af tider i AlterG genoptræning

Som ny patient hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati skal du ringe til klinikken på tlf. 8643 3344 for at booke en tid. Derved sikrer vi os den bedst mulige kvalitet for vores patienter.
Hvis du allerede er registreret i vores system, kan du booke en tid i AlterG genoptræning over vores online bookingsystem. Du skal dog altid have den første genoptræningsgang og instruktion med en fysioterapeut, hvis du skal selvtræne.

Alter G genoptræning er 25 min. pr. gang

Alter G priser

Beskrivelse Pris m/henvisning Pris u/henvisning
Individuel træning med instruktør 188,90 kr,- 311,21 kr,-
Træning uden instruktør
Første gang intro altid m. instruktør

Herefter: Selvtræning
188,90 kr,- 311,21 kr,-
98,00 / 68,00 ,-
10 turskort   895 kr,-
Holdtræning pr. gang 125,94 kr,- 207,48 kr,-
Holdtræning med vederlagsfri henvisning 0 ,- 0 ,-