Book tid Ring mig op Kontakt

Velkommen til Osteopatiklinikken

Osteopati er en behandlingsform, som ikke blot fjerner dine smerter, behandler årsagen til dine problemer og ikke kun symptomerne – men også arbejder med at optimere hele din krop.
Osteopaten betragter kroppen som en helhed, og er udlært til at kombinere det bedste fra fysioterapien, kiropraktikken og andre manuelle behandlingsformer. 

Dermed er du sikret den største behandlingskvalitet. Vi anbefaler dig derfor at komme ned til osteopaterne i Toldbodgade - så skal vi nok hjælpe dig

Hvad er osteopati?

Osteopati blev grundlagt i 1882 af den amerikanske læge Andrew Taylor Still og har siden været utrolig udbredt i den engelsktalende del af verden.

I Danmark har osteopati vundet indpas som et stærkt alternativ til kiropraktik og fysioterapi. Det har udviklet sig til at blive en af de mest anerkendte behandlingsformer i Nordeuropa de seneste år. Vores osteopater hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati i Toldbodgade har en 4-årig osteopatuddannelse oven på deres 3½ årig fysioterapeutiske uddannelse. Vi kan derfor garantere dig den mest komplette og kompetente behandling, der findes.

På Toldbodgade har vi oprettet en hel osteopati afdeling på 5 sal, hvor syv osteopater praktiserer.

Osteopati er et effektivt, sikkert og naturligt diagnose- og behandlingssystem, som søger at genskabe kroppens naturlige balance.
En osteopat er specialiseret i, hvordan alle de forskellige dele af din krop arbejder og påvirker hinanden. Det er både knogler, led, bindevæv, muskler, organ- og nervesystemet. Det hele hænger sammen, og den sammenhæng er osteopaten ekspert i at manøvrere rundt i, behandle og hele.

Hvad kan osteopaten behandle?

Osteopaten kan behandle nøjagtig det samme som en kiropraktor, hvorfor begge benytter sig af de behandlingsmetoder og teknikker, der har ligheder med hinanden. Dog har vi i osteopatien en bredere vifte af behandlingsteknikker, og vi beskæftiger os med hele kroppen som en helhed.

For os osteopater er det vigtigt, at vi ser på hele din krop i en behandlingssituation. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at årsagen til problemet ligger et andet sted, end der hvor smerterne eller symptomerne opleves. Osteopaten behandler derfor både symptomerne og selve årsagen. F.eks. kan en åndedrætsmuskel i ubalance skabe problemer i din nakke, mens en displaceret nyre kan påvirke ryggen.

For at få det absolut bedste behandlingsresultat er det derfor vigtigt at beskæftige sig med alle de strukturer, der kan være involveret i et problem.
Med osteopati genoprettes balancen mellem kroppens forskellige systemer herunder muskel- og skeletsystemet, kraniosakralsystemet, bindevævssystemet, kredsløbssystemet og organsystemet.

Osteopaten arbejder manuelt

Osteopaterne arbejder med manuelle teknikker. Dette betyder, at vi bruger vores hænder som det centrale redskab til at finde årsagen til dit problem og få det behandlet.

Vi bruger teknikker som mobilisering via forskellige led frigørende greb.

  • Manipulation, som man bl.a. kender fra kiropraktikken, af låste og fejlplacerede led.
  • Kranio Sacral terapi, som er en behandlingsform, der foregår ved hjælp af nænsomme berøringer omkring især kranie, rygsøjle og korsben. Her påvirker vi knogler, muskler og nervesystemet og fjerner herved de spændinger og blokeringer, der er med til at hindre kroppen i at fungere optimalt.
  • Endvidere bruger vi organbehandling. Osteopatens behandling af vores indre organer sker via blide og behagelige tryk og stræk på og omkring disse. 

Osteopaten kommer hele vejen rundt om din krop, derved øges effektiviteten i behandlingen betydeligt.

 

Hvad kan osteopati gøre for dig

Hos osteopaterne i Toldbodgade bliver du grundigt undersøgt, og vi bruger den tid, der skal til for at finde frem til årsagerne og få dem behandlet.
Det betyder, at der bliver afsat 45 min til hver behandling, og der typisk vil gå længere tid mellem behandlingsbesøgene.

Et typisk osteopatisk behandlingsforløb strækker sig mellem 3-8 gange. Såfremt vi finder skader på strukturer eller systemer, vi ikke kan behandle, henvises du altid tilbage til egen læge.

Få en undersøgelse og behandling ud over det sædvanlige. Ring til Thomsen Fysioterapi & Osteopati i Randers allerede i dag på tlf. 8643 3344 eller book en tid online.