Velkommen til Thomsen Club Fitness
Leder du efter et træningscenter, der lægger vægt på at fremme fællesskab og sociale relationer i et trygt og afslappet miljø. Et sted, der henvender sig til dig, der normalt ikke frekventerer et almindeligt fitness center. Et sted hvor du aldrig er alene med din træning da, du enten er en del af et hold, eller har din personlige fys instruktør lige ved siden af dig.
Så er Thomsen Club Fitness i Toldbodgade lige noget for dig.
Hvad er Thomsen Club Fitness
Thomsen Club Fitness er et mindre træningscenter, hvor vi har specialiseret os i en unik form for fitness holdtræning og superviseret personlig træning.
Club Fitness er for dig, der nødvendigvis ikke kan se dig selv i et almindeligt fitnesscenter med masser af spejle, store prustende muskelbundte og høj technomusik i højtalerne.
Thomsen Club Fitness er en unik social træningsklub, der har til formål at skabe træningsglæde og fællesskab samtidig med at man får lavet noget fysisk. Her handler det ikke om fedtprocenter, proteinpulver eller sixpack. Men fokus på at holde kroppen i gang så det ikke begrænser dine udfoldelsesmuligheder med et sundt liv uden fysiske problemer.
Det er en træningsklub for alle uanset alder og køn. Lige fra nybegynderen til den mere garvede. Alle kan være med, og er velkommen.
Hos Thomsen Club Fitness gør vi træning til en sjov og social fællesskabsaktivitet, hvor man har muligheden for at møde nye mennesker, styrke relationerne med træningsvennerne, samtidig med, at man får en sund og stærk krop.
Mange har opdaget fordelen ved at få træningsvenner, der holder dig ansvarlig for at komme afsted på “regnvejrsdagene”.
Vi gør ikke træning til en sur pligt, der skal overstås men til en dejlig livsstil.
I vores træningsklub bidrager vi alle til den gode oplevelse. I fællesskabet kan du inspirere og blive inspireret, konkurrere med dig selv og dine holdkammerater så alle opnår individuel og fælles succes.
Social træningsklub for alle
Thomsen Club Fitness er etableret med grundig udvalgt træningsudstyr. Her finder du et bredt udvalg af:
- De mest effektive træningsmaskiner/styrkemaskiner. Siddende maskiner, kabeltårne.
- Frie vægte - frivægtsområde til den mere funktionelle træning.
- Cardio maskiner - Når pulsen skal op og kredsløbet trænes. Romaskine, AirMac cykel, elipseløbebånd., Skimaskine – (SkiErg).
Vi har etableret et loungeafsnit i træningscentret, der er dedikeret til, at deltagerne kan opholde sig, tale og hygge sig før og efter træning samtidig med at der nydes en kop varm kaffe, the eller kold vand fra automaten. Vi bestræber os på at alle holdtræninger afsluttes med hygge kaffe og kage.
Personlig social holdtræning
Hos Thomsen Club Fitness byder vi på to forskellige træningsmuligheder. Holdtræning eller superviseret personlig træning.
Det er der sådan set ikke noget nyt i, for det har vi praktiseret i rigtig mange år på klinikken og derved masser af erfaring i dette. Nu bringer vi konceptet ind i fitness regi.
Holdtræning
Vores træningsfællesskab er baseret på holdtræning med Max 10 deltagere på hver. Vi tilbyder kun tre forskellige holdtyper, der hver varer 55 min. Men fælles for holdtyperne er at de kan varieres og kombineres på utallige måder.
Hver træningstime er ledet af en dygtig og engageret fys instruktør.
Du kan tilmelde dig træningsklubben som enkeltperson eller som en gruppe. F.eks. hvis en virksomhed ønsker at træne sammen på et lukket hold.
Holdtyperne er opbygget på en kombination af styrke- og cardio/kredsløbstræning. Derved får du det optimale ud af hver eneste træningstime på en dejlig varieret måde.
Holdinstruktøren tilpasser dit forløb præcis efter dine ønsker, behov og formåen. De viser og instruerer alle øvelserne.
Udmåler gentagelser og kredsløbsdistance for hver enkelt deltager.
De holder konstant øje med, om øvelserne udføres korrekt samt motiverer den enkelte til at yde sit bedste. Der følges op på resultaterne efter hver træningsgang.
Holdtyper
Ligesom på en bedre gourmetrestaurant, så har Thomsen Club Fitness heller ikke mange ”retter”– holdtyper på menuen. Vi går nemlig benhårdt efter kvalitet frem for kvantitet. Ved alle holdtyperne indgår der en perfekt kombination af kredsløbstræning (Cardio) og styrketræning med vægte.
Selv om vi har skemalagt tre forskellige holdtyper, så vil der altid være en vis variation fra gang til gang. Det gør vi af flere grunde. Du er måske ikke altid lige frisk, når du kommer til træning. Variation skaber motivation. Og sidst, er det rent træningsfysiologisk smartest ikke altid at træne det samme for mange gange i træk.
Selv om det er holdtræning, så er alle træningsprogrammerne individuelle alt efter din fysiske formåen samt personlige målsætning. Fys instruktøren er med dig hele vejen. Viser og retter øvelserne ind. Fortæller hvor mange gentagelser, du skal lave, og hvor langt du skal cykle, løbe eller ro. Instruktøren skaber en tryg og motiverende træning, hvor alle kan være med.
Vi har følgende hold:
- Mandag kl. 17.00-18.00
- Torsdag kl. 11.00-12.00
All round hold
Max hold
Praktisk info
Sådan bliver du medlem af træningsklubben
Vil du have mulighederne til, at leve det liv du gerne vil? Træne på en ny social måde og møde nye træningsvenner. Så giv os
- En mail: Thomsen-fys@mail.dk
- Et ring 8643 3344
- Eller kom forbi klinikken/centret på Toldbodgade. Så står vi klar til at byde dig velkommen i familien.
Pris og praktik
- Pris: kr. 75,- pr. gang.
- Åbningstider: Man-Tor kl. 07.00-18.30 Fre. Kl. 07.00-15.00
- Binding: Man binder sig til for en måned af gangen.