Book tid Ring mig op Kontakt

Sådan kan akupunktur støtte dig hele året 

Årstidernes skiften har en markant betydning for vores krop og velbefindende. I akupunkturen tager vi højde for de skiftende behov, så behandlingen tilpasses efter de udfordringer, som kroppen typisk møder gennem året. Her har jeg lavet en indblik i, hvad jeg typisk ser igennem året. 


Vinter

Om vinteren ser vi ofte en stigning i smerter fra led og muskler, især hos personer med slidgigt eller generelle spændinger i nakke og skuldre. Mange føler sig også mere trætte og modtagelige for infektioner. Her arbejder vi både med at styrke immunforsvaret og lindre smerter.

Ud over energifald kan vinteren også bringe problemer som vinterdepression og dårlig søvn. Akupunktur kan bruges til at løfte humøret, stabilisere døgnrytmen og skabe mere ro i krop og sind. For kvinder, der oplever menstruationssmerter, kan vinteren også være en tid, hvor smerterne forværres, fordi kulden øger stagnation – her kan behandlinger hjælpe med at varme kroppen op indefra og lette generne.

Ved nytårstiden er der desuden stor efterspørgsel på akupunktur til støtte ved afhængigheder – særligt sukkertrang og rygestop – hvor behandlingen hjælper med at dæmpe cravings, balancere kroppen og øge sandsynligheden for at lykkes med at bryde gamle mønstre.

Forår

Når foråret spirer frem, følger en ny bølge af udfordringer. Allergikere mærker typisk høfeberen melde sig med kløende øjne, tilstoppet næse og irritation i luftvejene. Akupunktur hjælper her med at dæmpe allergiske reaktioner, støtte luftvejene og skabe balance i nervesystemet, så foråret kan opleves som en lettelse og ikke som en belastning.

Ifølge traditionel kinesisk medicin forbindes foråret med leveren, som står for følelsesmæssig balance. Mange oplever i denne periode irritation, frustration og indre rastløshed. Akupunktur kan her hjælpe med at regulere følelseslivet, reducere stress og understøtte en harmonisk overgang fra vinterens indadvendte energi til forårets udadvendte energi.

 

Sommer

Sommeren bringer varme, lys og udeliv, men kan også medføre uro, dårlig søvn, hjertebanken og irritation fra luftfugtigheden – særligt hos dem med luftvejsproblemer. Desuden er myggestik for mange en irriterende plage. I denne periode arbejder vi i behandlingen på at lindre kløe og hævelse efter insektstik, så du kan nyde sommertiden uden unødvendig ubehag.

Sommeren kan også give fordøjelsesproblemer, især når kosten ændrer sig med flere kolde og rå fødevarer. Akupunktur kan styrke maven og miltens funktion, så fordøjelsen kan følge med. Desuden kan nogle opleve hedeture og svedproblemer (også uden overgangsalder), som kan behandles med fokus på at regulere kroppens varmebalance.

 

Efterår

Efteråret byder på køligere vejr, fugt og hyppigere luftvejsinfektioner. Her fokuserer vi på at styrke lungerne og kroppens modstandskraft. Mange oplever også at tør hud og eksem forværres i efteråret, som vi kan støtte med akupunktur. 

Efteråret er en god tid til at arbejde med stress og forebyggelse – akupunktur kan hjælpe kroppen med at finde ro og forberede sig på vinterens udfordringer, hvor flere får tunge tanker. Her styrkes modstandskraften både fysisk og mentalt. 

Tilpasset behandling gennem hele året

Ved at tage højde for årstidernes indvirkning kan vi målrette behandlingen, så den passer præcis til dine behov – uanset om det handler om fysisk velvære, allergier, afhængigheder eller at få mere energi og balance ind i hverdagen. Akupunktur er et redskab, der kan følge dig hele året, så du kan opnå en markant højere og mere stabil livskvalitet. Og det er netop det, jeg finder så spændende ved at arbejde med akupunktur.



Skrevet af: 

Jonas Gjerløv

Akupunktør