Du kender måske følelsen.
Du står ud af sengen om morgenen, sætter foden i gulvet – og så kommer den jagende smerte under hælen. De første skridt er næsten de værste.
Mange tænker hurtigt: “Jeg har nok fået en hælspore.”
Du står ud af sengen om morgenen, sætter foden i gulvet – og så kommer den jagende smerte under hælen. De første skridt er næsten de værste.
Mange tænker hurtigt: “Jeg har nok fået en hælspore.”
Men faktisk er det sjældent selve “sporen”, der er problemet.
Hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati ser vi ofte, at smerterne i virkeligheden skyldes svangseneirritation – altså en irritation og overbelastning af vævet under foden.
Og det er en vigtig forskel. For det betyder også, at der ofte er rigtig gode muligheder for at gøre noget ved det.
Hvad er forskellen på hælspore og svangseneirritation?
En reel hælspore er en lille knogleudvækst på hælknoglen. Den kan ses på en scanning eller et røntgenbillede.
Men det interessante er, at mange mennesker faktisk kan have en hælspore uden nogensinde at mærke smerter.
Men det interessante er, at mange mennesker faktisk kan have en hælspore uden nogensinde at mærke smerter.
Svangseneirritation handler derimod om irritation i svangsenen – det stærke væv under foden, som hjælper med at stabilisere foden og fordele belastningen, når vi går, står og løber.
Det er ofte her, smerterne kommer fra.
Så selvom mange stadig bruger ordet “hælspore”, handler det i mange tilfælde mere om en overbelastningstilstand end om en egentlig knogleudvækst.
Hvorfor gør det især ondt om morgenen?
Det er et af de spørgsmål, vi hører allermest.
Og det giver faktisk rigtig god mening.
Når vi sover, ligger foden stille i mange timer. Vævet bliver mindre bevæget, blodgennemstrømningen falder lidt, og svangsenen bliver mere stiv.
Når vi sover, ligger foden stille i mange timer. Vævet bliver mindre bevæget, blodgennemstrømningen falder lidt, og svangsenen bliver mere stiv.
Når du så rejser dig op og tager de første skridt, bliver vævet pludselig belastet igen. Og det er derfor, mange oplever, at de første skridt om morgenen er de mest smertefulde.
For mange bliver det faktisk bedre igen, når de lige har været i gang lidt tid. Blodgennemstrømningen kommer op, vævet bliver “varmt”, og kroppen arbejder bedre.
Er noget "gået i stykker"?
Som udgangspunkt nej, og det er vigtigt at sige.
Svangseneirritation handler sjældent om, at noget er revet over eller ødelagt. Det handler langt oftere om, at vævet gennem længere tid har fået mere belastning, end det har kunnet følge med til.
Det kan eksempelvis være:
- Mange timer stående på arbejde
- Meget gang eller løb
- Hurtig stigning i træningsmængde
- Dårligt eller hårdt fodtøj
- Manglende restitution
- Høj stress
- Overvægt
Kroppen prøver egentlig bare at fortælle, at området er blevet for irriteret.
Hvem rammes typisk?
Vi ser det hos mange forskellige.
Både hos den aktive løber, der har skruet lidt for hurtigt op for træningen. Men også hos personen med et arbejde, hvor man står og går mange timer hver dag.
Det er altså ikke kun “sportsfolk”, der får hælsmerter.
Skal man så holde helt pause?
Nej – og det overrasker faktisk mange.
Det er sjældent en god løsning at stoppe helt med at bevæge sig. Tværtimod ved vi, at vævet ofte har godt af gradvis og kontrolleret belastning.
Det handler derfor mere om at justere aktiviteterne end om at stoppe dem.
Hvis man eksempelvis løber meget, kan det give mening at:
- Skrue lidt ned for tempo
- Løbe kortere ture
- Vælge blødere underlag
- Holde flere pauser
- Midlertidigt ændre træningsmængden
Målet er ikke total hvile. Målet er at finde et niveau, kroppen kan være med til.
Hjælper indlæg og specielle sko?
Gode sko med støtte og aflastning kan være en stor hjælp – især hvis du står eller går meget i løbet af dagen.
Indlæg kan også være relevante for nogle, men mange bliver overraskede over, at de sjældent løser problemet alene.
Det vigtigste er ofte at finde den rette balance mellem aktivitet og restitution. Kroppen skal have ro nok til, at irritationen falder, men samtidig nok bevægelse og belastning til, at vævet bliver stærkere igen.
Hvad kan man selv gøre?
Der er heldigvis flere ting, man selv kan gøre for at hjælpe hælen i den rigtige retning.
Justér belastningen
Det handler sjældent om at stoppe helt. Men hvis smerterne bliver ved med at blive provokeret, kan det være nødvendigt midlertidigt at skrue lidt ned for eksempelvis løb, lange gåture eller mange timer stående.
Brug fodtøj der aflaster
Sko med god stødabsorbering og støtte kan mindske belastningen på området i hverdagen.
Stræk svangsenen inden de første skridt
Et konkret råd er at lave let udspænding af svangsenen, inden du rejser dig om morgenen.
Grib fat i tæerne, træk dem bagover og hold strækket i cirka 10 sekunder. Gentag gerne 10 gange.
For mange gør det de første skridt markant mere behagelige.
Hold kroppen i gang
Gradvis træning og bevægelse hjælper vævet med at blive mere robust over tid.
Husk restitutionen
Søvn, kost og restitution spiller en større rolle, end mange tror – især når kroppen skal håndtere irritation og overbelastning.
Hvornår bør man reagere?
Hvis smerterne bliver ved med at vende tilbage, fylder meget i hverdagen eller begynder at begrænse aktivitet og bevægelse, kan det være en god idé at få det undersøgt nærmere.
Særligt hvis:
- Smerterne bliver værre over tid
- Morgenstivheden tager til
- Det begynder at påvirke gang eller løb
- Du har svært ved at finde et aktivitetsniveau, der fungerer
I nogle tilfælde kan det være relevant med vejledning omkring belastning, øvelser, aktivitet eller behandling.
Hælsmerter kan nemlig være utrolig frustrerende. Særligt når de bliver ved med at komme tilbage.
Men i langt de fleste tilfælde handler det ikke om, at noget er ødelagt. Det handler om et væv, der er blevet overbelastet og har brug for den rette hjælp til at komme tilbage igen.
Og jo tidligere man tager hånd om det, desto bedre muligheder er der ofte for at komme tilbage til det, man gerne vil kunne.
Skrevet af:
Marc Memory
Fysioterapeut