En skoledag med mange timer på en stol. Lektier ved computeren. En pause med telefonen eller Ipaden – og måske lidt gaming eller en serie senere på dagen.
Det kan hurtigt blive til mange timer i den samme stilling. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, hvis et barn indimellem bliver ømt i nakken eller træt omkring skuldrene.
Som børnefysioterapeut møder jeg børn med meget forskellige former for smerter og spændinger. Nogle mærker det mest efter skoledagen, andre efter lang tid foran en skærm. Hos nogle viser det sig som hovedpine, mens andre bare siger: “Min nakke føles mærkelig.”
Børn er ikke altid i stand til at forklare præcist, hvad de mærker. Derfor handler det ofte om at være lidt detektiv sammen med barnet.
Er det skærmens skyld?
Ikke nødvendigvis.
Det er sjældent selve skærmen, der giver spændingerne. Det handler oftere om, at barnet sidder stille i den samme position i lang tid.
Forestil dig et barn, der sidder helt opslugt af et spil med hovedet bøjet frem. Eller et barn, der tegner ved spisebordet i flere timer uden nærmest at flytte sig. Aktiviteterne er forskellige, men kroppen gør næsten det samme: nemlig meget lidt og det bliver statisk.
Derfor kan et barn, der elsker at tegne, faktisk få nogle af de samme gener som et barn, der spiller computer. Nakken ved ikke, om barnet bygger en digital verden eller tegner en enhjørning. Den registrerer bare, at den har været i den samme stilling længe.
Nogle børn spænder op, når de koncentrerer sig
Det er ikke kun skærmtid, der kan sætte sig i nakken.
Nogle børn bruger rigtig meget energi på at følge med og gøre det godt i skolen. Måske sidder de let foroverbøjede, løfter skuldrene eller spænder i kæben, uden at de selv lægger mærke til det.
Efter en lang dag kan nakken føles træt og anspændt. Hos nogle børn kan det også give hovedpine, og dermed gøre det sværere at koncentrere sig.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt. Kroppen kan ganske enkelt være blevet træt af at holde den samme position og være koncentreret i mange timer.
Børn behøver ikke “træne nakken”
Når musklerne omkring nakke og skuldre bliver trætte, kan løsningen godt være mere bevægelse. Men det betyder ikke, at alle børn skal have et fast træningsprogram.
Børns træning kan sagtens være leg:
-
At klatre på legepladsen
-
At spille bold i haven
-
At cykle en tur
-
At danse på værelset
-
At tumle på gulvet
-
At bygge en hule
-
At gå en tur med familien
Det vigtigste er ikke nødvendigvis, hvilken aktivitet barnet laver. Det vigtigste er, at kroppen får lov til at skifte stilling og blive brugt på forskellige måder.
En pause behøver ikke være en stor plan
Det kan være svært at få et barn til frivilligt at slukke midt i et spændende spil. Men en pause behøver hverken være lang eller avanceret.
Efter cirka en halv time kan barnet eksempelvis:
-
Hente et glas vand
-
Gå en tur rundt i huset
-
Hoppe ti gange
-
Strække armene op over hovedet
-
Hjælpe med en lille praktisk opgave
-
Gå udenfor et øjeblik
Der findes ikke én regel, der passer til alle børn. Yngre børn har typisk behov for hyppigere bevægelse, mens ældre børn kan være bedre til selv at mærke, hvornår kroppen trænger til en pause.
Man kan også se på barnet: Er det stadig engageret og følger aktivt med? Eller er det begyndt at sidde helt sammenfaldet og nærmest gå i ét med sofaen? Det sidste kan være et meget godt tidspunkt at få lidt bevægelse ind.
Husk, at skoledagen også tæller
Når vi taler om stillesiddende tid, er det let kun at tænke på timerne derhjemme. Men mange børn har allerede siddet meget stille i løbet af skoledagen.
Et barn kan derfor komme hjem og føle behov for at slappe af – og det er helt forståeligt. Men afslapning behøver ikke altid betyde flere timer i præcis den samme stilling.
Nogle børn kobler bedst af foran en skærm. Andre har mere glæde af at komme ud, spille bold eller bevæge sig på en måde, hvor der ikke stilles krav til præstation. Det handler om at finde en balance, der fungerer i den enkelte familie.
Hvornår skal man være opmærksom?
De fleste børn har indimellem ondt et sted. Mandag gør knæet ondt, og tirsdag er det glemt, fordi der sker noget spændende i skolegården. Kortvarige gener behøver derfor ikke være tegn på et problem.
Det er mere relevant at lægge mærke til, om noget ændrer sig over tid.
Som forælder kan man blandt andet være opmærksom på:
-
Om barnet nævner de samme smerter igen og igen
-
Om smerterne fortsætter gennem flere uger
-
Om barnet ofte har hovedpine
-
Om barnet bevæger sig anderledes end normalt
-
Om generne bliver værre
-
Om barnet begynder at undgå aktiviteter, som det tidligere var glad for
Hvis fodboldstøvlerne pludselig bliver stående, eller barnet ikke længere vil med til dans, kan det selvfølgelig skyldes nye interesser. Men det kan også være, fordi noget gør ondt. Derfor er det en god idé at spørge nysgerrigt frem for straks at konkludere noget.
Vær nysgerrig sammen med barnet
Børn har ikke altid ordene til at forklare smerter. “Det gør ondt” kan betyde mange ting. Derfor kan det hjælpe at stille konkrete spørgsmål:
-
Hvornår mærker du det?
-
Er det værst i skolen eller derhjemme?
-
Kommer det efter gaming, tegning eller lektier?
-
Bliver det bedre, når du bevæger dig?
-
Er der noget, du ikke har lyst til at lave, fordi det gør ondt?
Man behøver ikke udspørge barnet hver dag. Målet er blot at finde ud af, om der er et mønster.
Det kan også være en hjælp at notere, hvornår smerterne opstår, og hvad barnet har lavet den pågældende dag. Børn kan eventuelt bruge farver i stedet for tal: grøn for en god dag, gul for en dag med lidt gener og rød for en dårlig dag.
Mit vigtigste råd til forældre
Tag barnet alvorligt, men uden at gøre smerterne mere skræmmende, end de behøver at være.
Lyt til det, barnet fortæller, og hold øje med, om generne går over igen. Prøv eventuelt først med mere bevægelse, flere pauser og større variation i løbet af dagen.
Hvis smerterne bliver ved i flere uger, bliver værre eller begynder at begrænse barnet i hverdagen, bør man få dem vurderet.
Ofte er det ikke én bestemt aktivitet, der er problemet. Det handler snarere om balancen mellem at sidde stille og være i bevægelse. Kroppen har det som regel bedst med variation – også når kroppen tilhører et barn, der meget gerne lige vil gøre sin bane færdig.
Skrevet af:
Anne Riise Krogsgård
Børnefysioterapeut