Book tid Ring mig op Kontakt

ALT DU SKAL VIDE OM INDLÆGSSÅLER 

Fødderne er vores fundament og dem der bærer os hele livet. Hvis man har smerter i fødderne, begynder man hurtigt at få ondt andre steder i kroppen også. Indlægssåler til så skal ses som et hjælpemiddel til dine fødder, hvis de har brug for støtte og aflastning eller de skal rettes op. Det kan være at du er platfodet, har nedsunken forfod, hælspore eller smerter omkring ankler, underben, knæ og hofter. Her vil indlægssåler kunne hjælpe til, at du bliver smertefri igen og kan arbejde og dyrke dine fritidsinteresser uden gener. Indlægssåler kan ligeledes bruges forebyggende, så der ikke opstår smerter.

Hvordan fungerer indlægssåler?

Som udgangspunkt kan indlægssåler have 2 funktioner, de kan enten være støttende eller korrigerede. Hvis du har en stiv fod, vil man lave en støttende indlægssål, der støtter foden i den stilling som foden har og gør det mere behageligt at gå, stå og løbe. Hvis du har en fod med god bevægelighed, men som er flad i svangen eller under forfoden, når du står og går, så kan man lave en indlægssål der løfter foden op, hvor der er behov for det og dermed korrigere fodens stilling. Her vil man som regel også samtidig sætte gang i noget træning for fødderne.

Hvornår har man brug for indlægssåler?

Det har man, hvis man går rundt med smerter i fødder, ankler, underben, knæ eller hofter. Årsagen kan være, at du har en nedsunken forfod, er platfodet eller har en hulfod. Alt sammen noget der kan forplante sig til resten af ​​kroppen og give smerter ved bevægelse, så du ikke kan gå de tur du gerne vil eller dyrke din idræt. Her vil indlægssåler kunne aflaste dine fødder, ankler, underben, knæ og hofter, så du kan forblive aktiv.

Grundig undersøgelse

Det er vigtigt at indlægssålerne altid tilpasses så individuelt som muligt. Derfor laves der altid en grundig undersøgelse og analyse af fødderne inden, at der laves indlæg til skoene. Undersøgelsen omfatter: ganganalyse med og uden sko, vurdering af fødderne på spejlkasse, bevægelighed af ankelled og føddernes led, muskelstyrke i fødder og underben og palpation af strukturerne i fødderne. Det er vigtigt at behandle har fat i fødderne når de skal undersøges, så man kan vurdere, hvor bevægelige de er og om de kan klare at blive korrigeret. Efter undersøgelsen vurderer det, om der er behov for indlægssåler og hvad der vil være den bedste løsning.



Skrevet af:

Ronni Amnitzbøll

Fysioterapeut fra indlægsklinikken med speciale i hofte, knæ og fødder.