Har du fået en hjernerystelse?
Commotio Cerebri eller hjernerystelse i daglig tale, kan for nogle give ændringer i deres hverdag, som de må leve med resten af livet. Hvis du har været med i en ulykke eller haft traume til hovedet, kan der efterfølgende udvikles hovedpine, kvalme og måske opkast. Det er de umiddelbare symptomer på hjernerystelse. I ugerne efter kan der være træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed. Deraf er der ca. 5-15 % der har hovedpine over 3 mdr. efter uheldet, og det er her, vi skal være opmærksomme.
Hvad sker der i hjernen, når ulykken er sket?
Hjernerystelse er en overstrækning af nervecellerne i hjernen efter slag til hovedet. Det gør, at dele af hjernes funktion midlertidig bliver koblet fra. Der kommer en kortvarig ubalance i de kemiske systemer, blodgennemstrømning og signaltransport i hjernen. Ved undersøgelse efter traumet er disse forandringer sjældent synlige.
Behandling - hvad kan vi tilbyde som osteopater?
Der er i den sidste tid, kommet mere fokus på den procentdel, der har symptomer ud over de 3 mdr. De kan være meget påvirket i deres hverdag pga. konstante symptomer og i værste fald, kan de ikke varetage en normal hverdag hverken hjemme eller på arbejde.
For at opnå det bedste resultat, er der ikke én behandlingsmetode, der kan stå alene. Derimod kan behandlingen være en kombination af smerteklinik, optometrist, egen læge og manuel behandling. De påvirkede får det mest optimale ud af samarbejdet mellem forskellige faggrupper, så den bredspektret behandling kan være med til at få den normale hverdag tilbage.
Vi som osteopater kan tilbyde nogle rigtig gode ting ved den manuelle behandling. Vores uddannelse er en kombination af fysioterapi, kiropraktik og kranio sakral terapi. Fordelen ved vores brede kompetencer er, at vi kan skræddersy et specifikt behandlingsforløb til den enkelte, så vi kan ramme det helt rigtige niveau ud fra den tilstand, personen er i.
Vi kigger på det hele menneske - fordi vi tror på, at det hele hænger sammen
Når man får et slag til hovedet, vil resten af kroppen også reagere. Vi ser kroppen som en helhed, så når hjernen er på overarbejde, kommer nakke, ryg, muskler og nervesystem også på overarbejde. Det vil sige, at spændinger og smerte kan forplante sig ned gennem kroppen, og derved generere en vedligeholdende faktor til de symptomer som kommer pga. det oprindelige slag til hovedet.
Vi arbejder på, at få hele kroppen på rette vej igen. Derfor arbejder vi både med led, muskler og nervesystemet, for at få den mest optimale behandling og det bedste resultat for den enkelte.
Når du vælger en osteopat, bevæger du dig i den rigtige retning
En konsultation vil bestå af en anamnese, grundig undersøgelse af hele kroppen, og derefter behandling af de områder som spænder op eller ikke bevæger sig ordentligt. Hertil kan der tilsættes øvelser og træning alt efter hvilke ønsker og niveau, den enkelte kommer med.
Vi er godt klar over, at symptomerne ikke bare forsvinder som dug for solen. Det er ofte et langvarigt forløb, og vil kræve meget af den enkelte person, og meget af de faggrupper der er med inde over behandlingsforløbet. Vi er dog sikre på, at vi sammen med de andre behandlingstilbud, kan skubbe symptomerne i den rigtige retning.
Skrevet af:
Peter Vendelbo
Autoriseret Fysioterapeut, Osteopat & medicinsk Akupunktør