Piskesmæld – fra kollision til heling ( den skjulte sygdom)

Konstante smerter, smadret livskvalitet og en uforudsigelig udsigt til bedring. Det er bare nogen af de konsekvenser, der kan følge i kølvandet på et piskesmæld. I dette blogindlæg om piskesmæld stikker vi hånden ind i en hvepserede. Dels fordi det er en voldsom kompleks skade at beskrive, men også fordi tilstanden er rigtig mangelfuld på evidens. Derfor vil dette indlæg være baseret på 25 års klinisk erfaring med denne specielle patientgruppe og ikke et teoretisk sundhedsfagligt opslagsværk.

Hvad sker der:

Et piskesmæld opstår typisk som følge af en kraftig og pludselig bevægelse af hoved og nakke. Ofte er man ikke forberedt på bevægelsen og derfor ikke klar til at spænde op i de beskyttende nakke-/halsmuskler. Et hoved, med en gennemsnitsvægt på 5 kg, kan derfor kastes ubeskyttet i hvilken som helst retning. Sidder man f.eks i en bil vil hovedet typisk blive kastet fremad og derefter hurtigt tilbage pga sikkerhedsselens moment. Men piskesmældet kan ligeså godt opstå i forbindelse med kontaktsport, et fald eller efter man har fået en stump genstand i hovedet/nakken

Hvilke strukturer påvirkes ved piskesmæld:

Et hoved på 5 kg, der er placeret på en forholdsvis langstrakt hals, vil give en stor vægtstangsarm. Den voldsomme og pludselige bevægelse vil give et stort overstræk i nakken og hele rygsøjlen som helhed. Inde i rygsøjlen løber der et stort tykt nervenet kaldet centralnervesystemet. Nervenettet transmittere signaler fra kroppen til hjernen og motoriske signaler fra hjernen til musklerne. Det centrale nervenet forgrener sig fra rygsøjlen ud gennem mellemrummene mellem ryghvirvlerne. Disse forgreninger skaber kommunikation mellem f.eks ekstremiteterne - arme, ben samt indre organer til det centrale nervesystem og hjernen. Et overstræk af dele af dette nervenet vil kunne sammenlignes med en forstrækning af en muskelfiber under fodbold eller en fibersprængning. Ved et piskesmæld kan der ske mikrooverrivninger og forstrækninger af dele af nervefibrene i det centrale nervesystem samt dets forgreninger ud af rygsøjlen.

Et piskesmæld vil også kunne påvirke rygsøjlens hvirvler og deres placering i forhold til hinanden. Traumet kan forskyde ryghvirvler så de påvirker smertegivende strukturer såsom f.eks. ledkapsler, ledbånd, nerver samt forårsage nedsat bevægelighed. Hvirvelforskydningen kan ske på hvilket som helst niveau i rygsøjlen, lige fra nakken til lænden. 

Piskesmældstraumet kan også påvirke de specielle føleorganer, som sidder indlejret og stratetisk placeret i muskler og sener, de såkaldte muskel- og senetene. Der kan ske en overstrækning eller overbelastning af kroppens stabiliserende strukturer muskler, sener og ledbånd samt deres føleorganer. Føleorganerne sørger for at sende signaler om spænding til centralnervesystemet, hvor de indgår i overvågning og styring af musklernes arbejde og bidrager til vores stillingssans. 

Man skal bestemt heller ikke overse, at man kan få en hjernerystelse i forbindelse med et piskesmæld. Den kraftige bevægelse med hovedet kan resultere i at hjernen støder mod kraniet. Herved kan hjernens normale funktion blive forstyrret i kortere el længere tid. Hjernerystelse kan i nogle tilfælde udløse hovedpine, svimmelhed, kvalme, koncentrations- og hukommelsesbesvær. 

Symptomer:

Udsættes man for et traume og piskesmæld vil man typisk ikke mærke nogen forandring i den akutte fase. Her er man stadig i en chok fase og adrenalin kører rundt i kroppen. Men symptomerne kommer snigende i løbet af den næste uges tid og vil lige så stille bygge sig op. Det starter typisk med stigende hovedpine og nakkesmerter. Lidt senere kan smerteudbredelsen udvides til resten af rygsøjlen med udstrålende smerter eller nedsat sensibilitet til ekstremiteterne - arme og ben. 

Der kan også forekomme hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær. Man kan føle synkebesvær eller decideret kvælningsfornemmelse omkring halsregionen. En del bliver også lys- og lydfølsomme. 

Hvorfor er helingen så langstrakt:

Overstrækning eller beskadigelse af nervevæv samt føleorganer kan være særdeles problematisk, da de ikke har samme evne til at hele sammenlignet med andre bløde vævstyper. En helingsproces i blødt væv som nerver, føleorganer og muskler vil næsten altid ske med en vis form for arvævsdannelse. Og I ikke så få tilfælde kan skader på nervevæv være permanente. 

Overstækning af nervenettet har ikke den samme evne til at hele sig hurtigt som f.eks en muskelfiber. En heling i blød nervevæv sker altid med en vis form for arvævsdannelse. Og det kan påvirke nervefunktionen til at opføre sig anderledes negativt end før skaden. I nogle tilfælde vil genopretning af normal nervefunktion ikke være muligt.  

Behandling og fremtidsudsigter:

Det er altid svært at spå om fremtidsudsigterne for en person, der har pådraget sig et piskesmæld i forbindelse med et traume. Men erfaringsmæssigt bliver patienten bedre efter cirka et år. Hermed ikke sagt, at symptomerne er fuldstændig væk. For det er de sjældent. Men livskvaliteten er langt bedre og minusdagene er langt færre end plusdagene. 

Behandlingen vil ofte bygges langsomt op af behandleren. Og det kræver et tæt teamwork mellem patient og behandler at få en bedring og komme i mål. Behandlingsteknikkerne består ofte af ledmobilserende greb, der skal skabe bevægelse i de berørte og påvirkede led. Det er strukturerede og afmålte udspændinger og bløddelsbehandling af muskel- og nervevæv for at vænne det til arbejde i dets fulde længde igen. Og det er stabiliserende træning for at genindlære musklerne til at blive brugt igen. 

Det kræver stor tålmodig fra patienten og behandlerens side. For der kan gå et lang stykke tid før resultaterne viser sig. Det er en kompleks og lang kamp mellem patienten og kroppens væv, der vil i en retning, som er tilbage i forsvarsstilling og så behandleren, der vil trække i en anden retning. Men tovtrækningen stopper ikke før vi har fået gjort patient betydelig bedre, for ingen skal kæmpe med så generende smerter til dagligt. 

Skrevet af: 

Finn Thomsen

Fysioterapeut