Book tid Ring mig op Kontakt

Døjer du med irritabel tarm?

Irritabel tarm kaldes også ofte for irritabel tyktarm, colon irritable eller IBS (irritable bowel syndrome). Nyere forskning har vist at irritationen kan stamme fra hele fordøjelseskanalen, og ikke blot fra tyktarmen, og derfor er det nok mest korrekt blot at kalde det irritabel tarm. Det er en udbredt lidelse i Danmark og det skønnes at omkring 15% af alle voksne lider af irritabel tarm. 

 

Hvad er irritabel tarm?

Irritabel tarm er tilbagevendende ubehag eller smerter i maven samtidig med et ændret afføringsmønster, typisk en vekslen mellem diarré og forstoppelse. Det menes at være pga. forstyrrelser i tarmens bevægelse og følesystem, men man kender ikke den præcise årsag. Hvis man oplever symptomer på irritabel tarm er det i første omgang en god ide at få en snak med egen læge, der evt. vil henvise til yderligere undersøgelser for at udelukke andre årsager til generne. 

 

Hvad kan man selv gøre?

Ofte vil bestemte fødevarer provokere symptomerne og det kan derfor være en god ide i en periode at føre dagbog over hvad man spiser. For nogle er der god effekt af at afprøve Low FODMAP-diæt. Tilskud af Husk (loppefrøskaller) har også ofte en gavnlig effekt. Stress provokerer ofte symptomer, så en tilgang til at mindske stress i hverdagen (fx igennem meditation eller mindfulness) vil også ofte hjælpe.

 

Hvad kan en osteopat gøre?

Som osteopat vil man undersøge selve maveområdet og findes der spændinger vil man arbejde med blide teknikker for at løsne disse spændinger og dermed bla. øge blodgennemstrømningen i de berørte områder. Derudover vil man kigge på de områder, hvor nerveforsyningen til fordøjelsessystemet kommer fra (øvre nakke og brystryg) og igen med blide teknikker løsne for eventuelle spændinger, der kan være med til at forstyrre nerveforsyningen. Dette vil ofte have god effekt på at mindske symptomer fra irritabel tarm.



Skrevet af:

Rasmus Juel Hansen

Osteopat