Sommeren giver energi – men hvorfor giver den også så mange skader?
Solen skinner. Dagene er lange. Haven kalder. Løbeskoene kommer frem fra bagerst i skabet, og golfkøllerne får endelig lov til at komme ud igen.
Efter en lang vinter får de fleste af os helt naturligt mere lyst til at bevæge os. Og det er faktisk noget af det bedste, vi kan gøre for vores krop.
Men hvert eneste år ser vi det samme på klinikken.
Når sommeren for alvor melder sin ankomst, begynder kalenderen også at blive fyldt med mennesker, der pludselig har fået ondt i skulderen, knæet, ryggen eller akillessenen.
Ikke fordi de har gjort noget forkert.
Men fordi kroppen ganske enkelt ikke nåede at følge med.
Konditionen snyder os lidt
Det er faktisk ret fascinerende.
Når vi begynder at være aktive igen, bliver vores kondition hurtigt bedre. Allerede efter få uger kan man mærke, at man kan gå længere, løbe hurtigere eller klare flere huller på golfbanen.
Problemet er bare, at resten af kroppen arbejder i et helt andet tempo.
Musklerne følger nogenlunde med.
Men sener, led og andet væv bruger væsentligt længere tid på at vænne sig til den nye belastning.
Derfor kan man sagtens føle sig i god form – samtidig med, at kroppen stadig er ved at bygge sig op.
Det er ofte her, overbelastningsskaderne opstår.
Fra sofa til sommerprojekter
Mange tænker ikke over det, men vores aktivitetsniveau ændrer sig markant, når vejret bliver godt.
Måske har vinteren budt på lange arbejdsdage og mørke aftener, hvor sofaen har været det mest attraktive sted.
Så kommer foråret.
Pludselig bliver hækken klippet. Terrassen skal vaskes. Der skal bygges nyt hegn. Haven skal gøres sommerklar.
Samtidig starter mange igen med løb, tennis, padel eller golf.
Hver aktivitet for sig er ikke noget problem.
Det er summen af dem.
Kroppen oplever en langt større belastning, end den har været vant til de seneste måneder.
"Jeg gjorde jo bare det, jeg plejer"
Det er nok den sætning, vi hører allermest.
"Jeg forstår ikke, hvorfor jeg fik ondt. Jeg gjorde jo bare det, jeg plejer."
Og det er faktisk rigtigt.
Du har måske løbet fem kilometer mange gange før.
Du har malet huset før.
Du har gravet bede før.
Problemet er bare, at kroppen ikke nødvendigvis er den samme som sidste sommer.
Den husker ikke automatisk den form, du havde for otte måneder siden.
Derfor skal den have lov til stille og roligt at vænne sig til belastningen igen.
Hvilke skader ser vi typisk?
Sommerens skader handler sjældent om dramatiske uheld.
De fleste kommer snigende.
Vi ser blandt andet:
-
Skuldersmerter efter mange timers havearbejde.
-
Knæsmerter efter en hurtig opstart med løb.
-
Lændesmerter efter golf, tennis eller lange dage med praktisk arbejde.
-
Irritation i akillessenen eller andre sener efter pludseligt øget aktivitet.Fælles for dem alle er, at kroppen over en periode har lavet mere, end den har haft kapacitet til at håndtere.
Fælles for dem alle er, at kroppen over en periode har lavet mere, end den har haft kapacitet til at håndtere.
Hvad betyder "kroppens kapacitet"?
Det er et begreb, vi ofte bruger.
Belastning er alt det, du udsætter kroppen for.
Kapacitet er kroppens evne til at klare den belastning.
Men kapaciteten handler om meget mere end muskler.
Den påvirkes blandt andet af:
-
Hvor aktiv du har været de seneste måneder.
-
Hvor meget du har sovet.
-
Hvordan du spiser.
-
Hvor stresset du er.
-
Hvor meget fysisk arbejde du allerede laver.
Derfor kan den samme løbetur føles let den ene uge og tung den næste.
Man må gerne være øm
En af de største misforståelser er, at man slet ikke må kunne mærke kroppen.
Det må man faktisk gerne, og lidt muskelømhed er helt normalt, når kroppen skal blive stærkere.
Det er først, når smerterne bliver kraftigere og kraftigere, bliver ved i hvile eller begynder at vække dig om natten, at man skal reagere. Det er kroppens måde at fortælle, at den har brug for en justering.
Det handler ikke om at stoppe
Mange tror, at løsningen er total hvile.
Men det er den sjældent.
Kroppen har brug for bevægelse, og løsningen er ofte at finde det rette niveau.
Måske skal løbeturen være lidt kortere.
Måske skal du holde en ekstra hviledag.
Måske skal du gå en tur i stedet for at løbe.
Målet er ikke at stoppe med at være aktiv, men at finde en belastning, kroppen kan være med til.
Den bedste strategi? Tænk som en trappe
Forestil dig, at din træning er en trappe.
Du starter på første trin.
Her bliver du lidt.
Når kroppen har vænnet sig til det, tager du næste trin.
Og sådan fortsætter du.
Mange gør det modsatte.
De hopper direkte op på femte trin.
Det går måske fint de første par gange, fordi konditionen er god.
Men efter nogle uger begynder sener og led at sige fra.
Derfor er tålmodighed faktisk en af de bedste investeringer, du kan gøre i din krop.
Gør sommeren til starten – ikke slutningen
Den største fejl er ikke, at vi bliver meget aktive om sommeren.
Den største fejl er, at vi stopper igen, når efteråret kommer.
For kroppen elsker kontinuitet.
Du behøver ikke løbe maraton eller træne seks gange om ugen.
En gåtur, et par løbeture, lidt styrketræning, golf, cykling eller havearbejde.
Det vigtigste er ikke, hvad du laver.
Det vigtigste er, at du finder noget som du synes er sjovt, så du bliver ved.
Tre råd til en sommer uden smerter
- Start lidt roligere, end du har lyst til.
Din kondition er sandsynligvis længere fremme end dine sener og led. - Lyt til kroppen.
Lidt ømhed er normalt. Tiltagende smerter eller smerter i hvile er ikke. - Hold fast efter sommeren.
Den bedste måde at undgå de samme problemer næste forår og sommer er at holde kroppen i gang hele året.
Husk at kroppen er skabt til bevægelse, men den skal bare have lov til at følge med.
Så nyd sommeren. Kom ud i haven. Tag løbeskoene på. Spil golf. Leg med børnene.
Bare ha' i baghovedet, at kroppen skal bygges op – lidt ad gangen. På den måde kan du blive ved uden at skulle døje med skader.
Skrevet af:
Monica Søndergaard
Fysioterapeut