Iskiasnerve – når smerterne fra ryggen trækker helt ned i benet

Iskias – når smerterne fra ryggen trækker helt ned i benet

Du sidder ved skrivebordet og mærker en smerte i lænden. Måske begynder den at trække ned i ballen og videre gennem benet. Du skifter siddestilling, forsøger at strække benet og rejser dig måske for at gå lidt rundt. Men smerten bliver ved.

Pludselig er helt almindelige ting som at køre bil, tage sko på eller finde en behagelig sovestilling blevet besværlige.

Måske har du allerede googlet dine symptomer eller fået at vide af en bekendt, at det helt sikkert er iskiasnerven, der sidder i klemme.

Men smerter ned i benet betyder faktisk ikke nødvendigvis, at en nerve er i klemme.

Som fysioterapeut møder jeg jævnligt patienter med iskiaslignende smerter. Mange er bekymrede for, hvad smerterne betyder, og om de risikerer at få varige problemer med ryggen.

Heldigvis er udsigterne ofte gode. Men for at finde den rette behandling er det vigtigt først at forstå, hvad der egentlig ligger bag smerterne.

Hvad er iskias egentlig?

Iskiasnerven er kroppens største og tykkeste nerve. Den udspringer fra nerveforbindelser i den nederste del af ryggen og korsbenet og løber gennem balden og ned langs bagsiden af låret, hvor den deler sig i mindre nervegrene.

Jeg plejer at beskrive den som en stor motorvej, der fordeler sig ud i mindre veje.

Nerven er nemlig en vigtig forbindelse mellem hjernen, rygmarven og benet. Den er med til at sende signaler til musklerne, så vi kan bevæge ben og fod, og den formidler information om følesans tilbage til nervesystemet.

Når folk fortæller mig, at de har iskias, mener de typisk, at de oplever smerter fra lænden eller ballen, som stråler ned i benet.

Men iskias er i sig selv mere en beskrivelse af symptomerne end en præcis diagnose.

For selvom smerterne følger det område, vi forbinder med iskiasnerven, er det ikke sikkert, at selve nerven er i klemme.

Hvordan føles iskiassmerter?

Iskiassmerter kan opleves meget forskelligt fra person til person.

Nogle har kraftige smerter i ballen, mens andre beskriver en brændende, stikkende eller prikkende fornemmelse, der trækker ned langs bagsiden af benet.

Hos nogle stopper smerterne omkring knæet. Hos andre fortsætter de helt ned i læggen eller foden.

Det er heller ikke usædvanligt, at smerterne i benet er mere generende end smerterne i selve ryggen.

Hvis en nerverod i lænden bliver irriteret eller påvirket, kan smertesignalerne nemlig opleves længere nede i benet. Det skyldes, at nerverne fra lænden har forbindelse til forskellige områder i benet og foden.

Derfor kan du opleve smerter i foden, selvom problemet i virkeligheden stammer fra ryggen.

Men det er vigtigt at huske, at almindelige lændesmerter også kan stråle ned i ballen og låret, uden at der er tale om en egentlig nervepåvirkning.

Det er altså ikke kun smertens placering, der fortæller os, hvad der er galt.

Hvorfor opstår iskiassmerter?

En af de hyppigste årsager til egentlige iskiassmerter er påvirkning af en nerverod i lænden, eksempelvis som følge af en diskusprolaps.

Ved en diskusprolaps kan noget af materialet fra en diskus mellem ryghvirvlerne forskydes udad og påvirke en nærliggende nerverod.

Det kan både være et direkte tryk på nerven og en inflammatorisk reaktion omkring den, som gør nervevævet mere følsomt.

Men man behøver bestemt ikke have en diskusprolaps for at opleve iskiaslignende smerter.

En anden mulig årsag er spinalstenose, hvor pladsen omkring nerverne i rygsøjlen bliver mindre. I nogle tilfælde kan iskiasnerven også blive påvirket længere nede omkring balden.

Derudover kan muskler og led give smerter, der minder om iskias, uden at en nerve nødvendigvis er påvirket.

Det er netop derfor, jeg lægger så stor vægt på at undersøge patienten grundigt.

For det er ikke sikkert, at den forklaring, man selv har fundet på Google, eller som en bekendt har foreslået, er den rigtige.

Skal man holde sig i ro, når man har iskias?

En af de største misforståelser, jeg møder, er, at man helst skal holde sig helt i ro, indtil smerterne forsvinder.

Jeg forstår godt tankegangen. Når det gør ondt at bevæge sig, kan det føles mest sikkert at undgå de bevægelser, der provokerer smerterne.

Men længerevarende inaktivitet er som udgangspunkt ikke løsningen.

Jeg anbefaler generelt, at man forsøger at holde sig så aktiv som muligt, men selvfølgelig inden for et niveau, hvor symptomerne ikke bliver væsentligt forværret.

Det betyder ikke, at man skal presse sig igennem kraftige smerter.

Det handler om at finde en balance mellem aktivitet og aflastning.

For nogle kan det være korte gåture. For andre kan det være lette bevægelighedsøvelser eller tilpasset styrketræning.

Jeg arbejder ofte med styrkeøvelser for ryg og ben hos patienter med iskiassmerter. Men øvelserne skal passe til den enkelte, og de skal være overskuelige nok til, at man rent faktisk får dem lavet.

For det er ikke nødvendigvis de mest avancerede øvelser, der gør forskellen. Det er ofte de simple øvelser, man får gjort til en del af hverdagen.

Små ændringer i hverdagen kan gøre en forskel

En stor del af de patienter, jeg møder med iskiaslignende smerter, har stillesiddende arbejde.

De sidder måske mange timer foran en computer eller kører lange ture i bil.

Hos nogle kan længere tids siddende stilling være med til at forværre symptomerne.

Derfor er et af mine første råd ofte at skabe mere variation i løbet af dagen.

Hvis du eksempelvis arbejder på kontor, kan du forsøge at rejse dig med jævne mellemrum, gå lidt rundt eller skifte mellem at sidde og stå.

Hvis en længere gåtur giver for mange symptomer, kan du prøve at dele den op i flere korte ture.

Det samme gælder, hvis du har lyst til at strække benet ud, fordi det føles spændt eller irriteret.

Her er det vigtigt at mærke efter: Bliver symptomerne bedre, eller oplever du, at smerterne begynder at stråle længere ned i benet?

Det er ikke altid en god idé at presse hårdere på med et stræk, bare fordi det føles, som om noget skal løsnes.

Mit råd er at være opmærksom på, hvordan kroppen reagerer, og tilpasse bevægelserne derefter.

Hvordan undersøger jeg en patient med mistanke om iskias?

Når en patient kommer til mig med smerter ned i benet, begynder min undersøgelse faktisk allerede ude i venteværelset.

Jeg lægger mærke til, hvordan patienten bevæger sig. Går vedkommende normalt, eller er gangmønstret påvirket af smerterne?

Derefter sætter vi os ned og taler om symptomerne.

Hvor begyndte smerterne? Hvor langt ned i benet stråler de? Er der prikken eller føleforstyrrelser? Og hvilke bevægelser eller stillinger gør symptomerne bedre eller værre?

Allerede under samtalen kan jeg ofte begynde at danne mig et billede af, om symptomerne peger i retning af nervepåvirkning eller noget andet.

Herefter undersøger jeg blandt andet bevægeligheden i lænden, muskelkraften og nervefunktionen.

Det er den samlede vurdering, der er afgørende.

Nogle patienter kommer med en klar forventning om, at de har iskias. Måske har de fået det fortalt af familie eller venner, eller de har læst om symptomerne på nettet.

Men indimellem viser undersøgelsen, at smerterne sandsynligvis skyldes noget helt andet.

Og det er vigtigt, for behandlingen skal tage udgangspunkt i den faktiske problemstilling og ikke blot i den diagnose, man på forhånd tror, man har.

Hvordan behandler man iskias?

Der findes ikke én bestemt behandling eller øvelse, der virker for alle med iskiassmerter.

Jeg tilrettelægger altid forløbet ud fra patientens symptomer, aktivitetsniveau og daglige udfordringer.

I begyndelsen handler det ofte om at skabe tryghed, mindske smerterne og finde ud af, hvilke bevægelser patienten kan udføre uden væsentlig symptomforværring.

Her kan vejledning, tilpassede øvelser og eventuelt manuel behandling indgå som en del af forløbet.

Efterhånden som symptomerne bliver mindre, arbejder vi mere målrettet med at genopbygge styrke, bevægelighed og kroppens tolerance over for belastning.

Det vigtigste er, at træningen passer ind i patientens hverdag.

Det nytter ikke meget at udlevere et stort træningsprogram, hvis det er så omfattende, at det aldrig bliver gennemført.

Jeg vil langt hellere finde nogle få, overskuelige øvelser, som patienten kan arbejde kontinuerligt med.

Målet er ikke kun at reducere smerterne, men at hjælpe patienten tilbage til de aktiviteter, som smerterne har begrænset.

Kan iskias gå over af sig selv?

Ja, og det gør det heldigvis hos mange.

Mange oplever en tydelig bedring inden for de første fire til seks uger, mens det for andre kan tage flere måneder.

Det afhænger blandt andet af årsagen til smerterne, hvor påvirket man er, og hvordan symptomerne udvikler sig.

Det er også vigtigt at vide, at bedringen ikke nødvendigvis sker fra dag til dag.

Du kan have en god uge, hvor smerterne næsten er væk, og derefter opleve, at de blusser op igen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er gået galt.

En anden misforståelse, jeg møder, er, at operation er den eneste løsning, hvis smerterne skyldes en påvirket nerve.

Men operation er langt fra altid nødvendig. Mange kan få det bedre uden operation, blandt andet gennem vejledning, tilpasset aktivitet og genoptræning.

Om operation er relevant, afhænger af den konkrete årsag, symptomerne og en lægelig vurdering.

Hvornår skal du reagere?

Hvis smerterne bliver ved, tiltager eller begynder at begrænse din hverdag, vil jeg anbefale, at du får dem undersøgt.

Der er dog nogle symptomer, man skal reagere hurtigere på.

Ny eller tiltagende kraftnedsættelse i benet, eksempelvis hvis du pludselig har svært ved at løfte foden, kræver hurtig lægelig vurdering.

Oplever du problemer med at lade vandet, manglende kontrol over urin eller afføring eller ændret følesans omkring skridtet, skal du søge akut lægehjælp.

Det kan være tegn på en mere alvorlig påvirkning af nerverne, som skal vurderes hurtigt.

Mit vigtigste råd: Vær ikke bange for at bruge din ryg

Hvis der er én ting, jeg gerne vil have, at flere mennesker vidste om iskias, så er det, at smerterne ikke nødvendigvis betyder, at der er sket en alvorlig eller permanent skade.

Selvom smerterne kan være intense og påvirke både arbejde, søvn og fritid, er prognosen ofte god.

Jeg oplever, at mange bliver mere trygge ved at bevæge sig, når de får en forståelse af, hvad deres symptomer kan skyldes, og hvad de selv kan gøre.

Og man kan faktisk komme langt med relativt simple øvelser og små ændringer i hverdagen.

Det behøver ikke være voldsom træning. Det vigtigste er, at aktiviteten er tilpasset dine symptomer, og at du gradvist arbejder dig tilbage til det, du gerne vil kunne.

For målet er ikke bare at få færre smerter. Det er at kunne leve sin hverdag uden at være unødigt begrænset af dem.

Hvis du oplever iskiassmerter og har svært ved at finde ud af, hvad du må og kan, kan en fysioterapeut hjælpe med at undersøge årsagen og tilrettelægge et individuelt behandlings- og genoptræningsforløb.

 

---