Derfor går din tennisalbue ikke bare væk

Har du ondt på ydersiden af albuen?

Det starter ofte så småt, at du ikke rigtig tænker over det – før det pludselig er der hver dag.

Du mærker det, når du løfter noget, eller når du sidder ved computeren og bruger musen lidt for længe, og på et tidspunkt begynder du at lægge mærke til, at det faktisk gør ondt hver gang, du bruger armen på en bestemt måde.

For mange sidder smerterne lige på ydersiden af albuen, og det er det, man typisk kalder en tennisalbue – men i virkeligheden har det sjældent noget med tennis at gøre, og langt de fleste, vi ser, har fået det gennem helt almindelige belastninger i hverdagen.

Det opstår ofte over tid, hvor belastningen langsomt bygger sig op, men det kan også godt komme mere akut, hvor man efter en dag med uvant eller ekstra belastning pludselig mærker, at det har sat sig.

Hvis smerterne i stedet sidder på indersiden af albuen, kalder man det en golfalbue – det er samme type problem, bare i et andet område, hvor nogle andre sener er blevet overbelastede.

Det er sjældent én forkert bevægelse, der skaber problemet – det er summen af det, du gør hver dag.

Hvem rammer tennisalbue?

Det overrasker mange, at det ikke er en klassisk “sportsskade”.

For det er lige så ofte personer, der sidder ved et skrivebord og bruger mus og tastatur mange timer om dagen, som det er håndværkere eller folk med fysisk arbejde, der bruger armene meget.

Det, de har til fælles, er ikke typen af arbejde – men mængden af gentagelser og belastning over tid.

Vi ser det især i aldersgruppen 30–60 år, hvor kroppen stadig kan meget, men hvor den heller ikke bare restituerer helt så hurtigt som tidligere, og hvor mange har fået nogle faste mønstre i deres hverdag, som bliver gentaget igen og igen.

Derfor hjælper øvelser – men ikke kun øvelser

Når man får ondt i albuen, får man ofte at vide, at man skal lave øvelser, og det er der en rigtig god grund til, fordi øvelser både kan øge blodgennemstrømningen, gøre området stærkere og hjælpe kroppen med bedre at kunne tåle belastning.

Ofte er det helt simple ting som udspænding af underarmen eller let styrketræning med en vandflaske, der gør forskellen – men kun hvis det bliver gjort jævnligt.

Men det er også her, mange bliver frustrerede.

For hvis man laver sine øvelser, men samtidig fortsætter med præcis de samme belastninger i hverdagen, som har skabt problemet, så kan det føles som om, det ikke rigtig rykker noget.

Det betyder ikke, at øvelserne ikke virker – men at de ikke kan stå alene.

Det handler ikke om, at du skal stoppe med at bruge din arm, og det handler heller ikke om, at du bare skal presse igennem smerterne og håbe, det går over.

Det handler om at finde en balance, hvor du stadig bruger armen, men på en måde hvor du ikke hele tiden provokerer smerterne.

Hvad hjælper egentlig?

Det, der hjælper, er sjældent én ting, men en kombination af flere ting, der spiller sammen over tid.

Ofte handler det om at skrue lidt ned for de belastninger, der tydeligt provokerer smerterne, samtidig med at du holder armen i gang i et niveau, hvor den kan være med.

Samtidig er det vigtigt, at du får lavet dine øvelser og gradvist opbygger en bedre tolerance i området, så det kan holde til mere igen.

Og så er der de ting, mange ikke tænker over – som søvn, stress og restitution – fordi kroppen ikke kun reagerer på det, du gør med armen, men også på de vilkår, den arbejder under.

Hvis du sover dårligt eller er presset, falder din kapacitet, og så skal der mindre til, før det begynder at gøre ondt.

Det er også vigtigt at være ærlig omkring, at det her ofte er et længerevarende forløb. Det er ikke noget, der går væk fra den ene dag til den anden, og det er heller ikke noget, man fikser på en uge.

Sener heler langsomt, og derfor kræver det tålmodighed – både med behandlingen og med de øvelser, man laver derhjemme.

Behandlingen vil typisk være manuel, hvor man arbejder med vævet og bevægeligheden i området, men man kan også supplere med værktøjer som laser og chokbølge, som kan være gode redskaber til at understøtte processen og hjælpe kroppen i gang.

Hvornår skal du reagere?

Hvis det lige er startet, giver det god mening at se det lidt an og forsøge at give det lidt ro, uden at du stopper helt med at bruge armen.

Men hvis du kan mærke, at det ikke bliver bedre over et par uger, eller hvis det begynder at fylde mere og mere i din hverdag, så er det ofte et tegn på, at det ikke bare går over af sig selv.

Jo tidligere man får gjort noget ved det, jo lettere er det som regel også at komme af med.

Sådan kommer du bedst videre

Du behøver ikke være bange for at bruge din arm, for det er ikke fordi, noget er gået i stykker.

Men det er en god idé at begynde at lytte lidt mere til de signaler, kroppen sender, og justere undervejs, i stedet for bare at køre videre i samme spor.

Helt konkret kan du tage det her med:

• Lyt til kroppen – smerterne er et signal, ikke noget du bare skal ignorere
• Skru ned for det, der tydeligt provokerer – men undgå at stoppe helt
• Hold armen i gang – men i et niveau, hvor den kan være med
• Lav dine øvelser jævnligt – det er her, du virkelig rykker noget
• Vær tålmodig – sener tager tid, og det er normalt, at det går op og ned undervejs

Og hvis du er i tvivl om, hvad der holder dine smerter i gang, så er det ofte dér, det giver mening at få nogen til at kigge på det sammen med dig.

---