Overbelastning: Derfor får du ondt – og hvad du kan gøre ved det
Mange tror, at en overbelastning opstår, fordi man har lavet én "forkert" bevægelse eller presset sig selv for hårdt i en konkret situation. Dette sker selvfølgelig sommetider, men i virkeligheden er det sjældent den underliggende årsag.
Overbelastning handler ikke om én episode. Det handler om balancen mellem det, du kræver af din krop – og det, din krop er klar til at håndtere. Når den balance tipper, begynder kroppen at reagere. Enten som en akut opstået smerte eller som en let irritation. Senere som smerte, der fylder i hverdagen og kan blive generende.
Overbelastning er ikke én skade – det er en ubalance
En god måde at forstå overbelastning på er at tænke i forholdet mellem belastning/krav og kapacitet.
Din krop har en vis kapacitet – altså hvad dine muskler, sener, led, knogler og nervesystem kan holde til. Samtidig udsætter du kroppen for belastning gennem arbejde, fritid og bevægelse.
Problemet opstår, når belastningen overstiger kapaciteten.
Problemet opstår, når belastningen overstiger kapaciteten.
Det kan som sagt ske pludseligt, men det sker oftest gradvist. Små gentagelser over tid kan til sidst føre til irritation og smerte. Derfor er det også helt normalt, at man ikke kan pege på én konkret situation, hvor det startede.
Det er ikke kun “mussearm” – vi ser det oftest i nakke og ryg.
Når man hører ordet overbelastning, tænker mange på skuldre, albuer, knæ osv. Men i praksis ser vi langt flest tilfælde i nakke og lænd.
Det hænger sammen med hverdagen. Mange sidder meget ned, arbejder i de samme positioner og mangler variation i deres bevægelser. Over tid bliver kroppen belastet ensidigt, og det kan føre til irritation i vævet.
Derfor er helt almindelige nakke- og rygsmerter ofte i virkeligheden en form for overbelastning.
Det er ikke kun arbejdet – hele din hverdag spiller ind
Overbelastning kan sjældent forklares med én ting alene. Det er summen af flere faktorer, der spiller sammen.
- Din søvn
- Dit stressniveau
- Din trivsel
- Din generelle aktivitet
har stor betydning for, hvor meget din krop kan holde til. Hvis du sover dårligt, er presset mentalt eller ikke får restitueret nok, falder din kapacitet.
Det betyder, at to personer kan lave præcis det samme – og kun den ene får ondt. Kroppen reagerer ikke kun på belastning, men også på de vilkår, den arbejder under.
“Jeg har ikke lavet noget” – og det er netop pointen
Noget af det, vi ofte hører, er: “Jeg har ikke lavet noget, og alligevel gør det ondt.”
Men det er faktisk meget typisk. Overbelastning opstår sjældent på én dag. Det er som regel resultatet af mange små påvirkninger over tid.
Lidt for lidt bevægelse. Lidt for meget gentagelse. Lidt for lidt restitution. Hver for sig virker det måske ubetydeligt – men tilsammen kan det skabe et problem.
Hvornår skal du reagere?
Ikke alle smerter kræver behandling. Mange små irritationer forsvinder af sig selv.
Men du bør reagere, hvis smerterne begynder at påvirke din hverdag. Hvis du ændrer den måde, du bevæger dig på, hvis det påvirker din søvn, eller hvis det fylder mentalt.
Som tommelfingerregel giver det mening at få det undersøgt, hvis det ikke er blevet bedre inden for 2–4 uger.
Den største fejl: For meget hvile – eller for hård opstart
Når man får ondt, falder mange i én af to grøfter.
Nogle stopper helt op og venter på, at det går over.
Andre fortsætter som før eller går for hurtigt i gang igen.
Andre fortsætter som før eller går for hurtigt i gang igen.
Begge dele kan forværre problemet.
Hvis du bliver for passiv, mister kroppen kapacitet. Hvis du går for hårdt til den, risikerer du at irritere vævet yderligere. Løsningen ligger midt imellem – hvor du tilpasser belastningen og bygger gradvist op.
Du kan (næsten altid) træne dig ud af en overbelastning
En vigtig pointe er, at kroppen har brug for belastning for at blive stærkere.
Det betyder, at løsningen sjældent er at holde helt pause. Tværtimod vil bevægelse næsten altid være en del af behandlingen.
Selv hvis et område er irriteret, kan du ofte stadig være aktiv. Det kan være ved at justere intensiteten, vælge andre øvelser eller arbejde mere generelt med kroppen.
Bevægelse øger blodgennemstrømningen, fremmer heling og kan reducere smerteoplevelsen, som vil være effektiv på
Jo længere du venter – jo sværere bliver det
Hvis smerter står på i længere tid, kan det udvikle sig til noget mere vedvarende. Når vi når omkring tre måneder, begynder man at tale om kroniske smerter.
Her bliver det mere komplekst, fordi nervesystemet bliver mere følsomt. Smerterne kan føles stærkere og komme lettere.
Det betyder ikke, at det ikke kan behandles – men det kræver ofte mere tid og en mere målrettet indsats. Derfor giver det god mening at reagere tidligere i forløbet.
Små ændringer kan gøre en stor forskel
Overbelastning handler sjældent om én forkert bevægelse. Det handler om mønstre i din hverdag.
Og heldigvis gælder det samme for løsningen.
Små justeringer i bevægelse, vaner og belastning kan gøre en stor forskel. For mange handler det ikke om at gøre mere, men om at gøre det lidt anderledes.
I langt de fleste tilfælde er det muligt at komme tilbage til det, man gerne vil – uden smerter.
Skrevet af:
Marc Memory
Fysioterapeut