Svimmelhed kan føles voldsomt. Som om kroppen pludselig ikke helt er til at stole på. For nogle opstår det, når de rejser sig. For andre, når de vender sig i sengen, drejer hovedet eller bare går rundt i hverdagen.
Og det første spørgsmål, de fleste stiller sig selv, er: “Hvad skyldes det her egentlig?”
Mange tænker, at det må være noget med øret. Andre tror, det er blodtrykket. Og nogle bliver bekymrede for, om der er noget mere alvorligt galt.
Men i virkeligheden er svimmelhed sjældent så simpelt.
Det er ofte et resultat af flere ting, der spiller sammen – balanceorganet i øret, spændinger i nakken, synet, nervesystemet og nogle gange også stress og belastning over tid.
Det er også derfor, så mange går med det længe. Fordi årsagen ikke altid er tydelig – og fordi svimmelhed ofte bliver misforstået eller overset.
Men svimmelhed er et signal fra kroppen. Og i mange tilfælde er det noget, man faktisk kan gøre noget ved, når man først forstår, hvad der ligger bag.
Svimmelhed er et signal fra kroppen
Svimmelhed er ikke én bestemt sygdom. Det er et symptom, som opstår, når kroppens systemer for balance og orientering ikke arbejder optimalt sammen.
Vores balance styres af et samspil mellem flere systemer: det indre øre, synet, muskler og led samt hjernen, som samler alle informationerne.
En vigtig del af balancesystemet sidder i det indre øre. Her registrerer vores balancesans – vestibulærsansen – hvordan hovedet bevæger sig. Informationen sendes videre til hjernen gennem blandt andet den 8. kranienerve.
Man kan næsten sammenligne balancesystemet med et kompas. Det hjælper hjernen med at forstå, hvordan hovedet og kroppen bevæger sig i forhold til hinanden. Hvis det system bliver forstyrret, kan kroppen få svært ved at orientere sig. Resultatet kan være svimmelhed, kvalme eller en følelse af ubalance.
Vores balance styres af et samspil mellem flere systemer: det indre øre, synet, muskler og led samt hjernen, som samler alle informationerne.
En vigtig del af balancesystemet sidder i det indre øre. Her registrerer vores balancesans – vestibulærsansen – hvordan hovedet bevæger sig. Informationen sendes videre til hjernen gennem blandt andet den 8. kranienerve.
Man kan næsten sammenligne balancesystemet med et kompas. Det hjælper hjernen med at forstå, hvordan hovedet og kroppen bevæger sig i forhold til hinanden. Hvis det system bliver forstyrret, kan kroppen få svært ved at orientere sig. Resultatet kan være svimmelhed, kvalme eller en følelse af ubalance.
Et godt eksempel er en rutsjebane. Hvis balancesystemet ikke kan følge med de hurtige bevægelser og retninger, bliver signalerne til hjernen forvirrende. Kroppen reagerer ved at blive svimmel og utilpas. Det er i virkeligheden det samme system, der kan være på spil i hverdagen.
Nakke, balance og svimmelhed hænger ofte sammen
Noget af det, mange patienter bliver overraskede over er, hvor stor en rolle nakken og området omkring kraniet kan spille i forhold til svimmelhed.
Spændinger i nakken kan påvirke både blodtilførsel og nerveforsyning til området omkring øret og balancesystemet. Når det sker, kan samarbejdet mellem øjne, balance og hjerne blive forstyrret.
Mange patienter kommer faktisk ikke ind og siger: “Jeg er svimmel.” I stedet kommer de med hovedpine, migræne eller nakkesmerter. Først når man spørger ind til deres symptomer, viser det sig, at de også oplever kvalme, svimmelhed eller gener fra øjnene.
De patienter, der kun kommer med svimmelhed, har ofte allerede været ved lægen først. Her kan man have fået tjekket øret hos en ørelæge, fået målt blodtryk eller taget blodprøver. Der er nemlig flere medicinske tilstande, der også kan give svimmelhed – for eksempel stofskifteproblemer, kredsløbsproblemer eller blodmangel.
Svimmelhed er derfor sjældent et isoleret problem. Det er ofte en del af et større billede i kroppen.
Når svimmelhed skyldes øret
Selvom svimmelhed ikke altid starter i øret, spiller balancesystemet dér en vigtig rolle.
En af de mest almindelige årsager til svimmelhed er øresten. Her oplever mange svimmelhed i bestemte situationer – for eksempel når de lægger sig ned i sengen, vender sig eller rejser sig op.
Andre gange kan svimmelhed opstå efter en virus på balancenerven eller i forbindelse med infektioner i øret.
Derfor er det vigtigt at undersøge svimmelhed grundigt, så man kan finde ud af, hvor problemet starter.
Stress, nervesystem og livsstil spiller også en rolle
Svimmelhed handler ikke kun om det mekaniske i kroppen. Nervesystemet spiller også en vigtig rolle.
Hvis en person for eksempel får svimmelhed i forbindelse med en fyring, en presset periode eller en længerevarende belastning, kan stress være det, der får bægeret til at flyde over.
Her spiller vagusnerven – den 10. kranienerve – en vigtig rolle, fordi den er central for kroppens stressrespons og reguleringen af mange funktioner i kroppen.
Derfor taler vi ofte med patienter om de klassiske livsstilsfaktorer: kost, rygning, alkohol, motion, stress og søvn.
Kroppen har brug for de rigtige byggesten for at fungere optimalt. Gennem kosten kan vi få de næringsstoffer, vitaminer og fibre, som er nødvendige for, at nervesystem, kredsløb og balance kan arbejde, som de skal.
Hvis kroppen ikke får det, den har brug for, bliver det sværere for den at regulere sig selv – og det kan påvirke både svimmelhed, smerter og generelt velbefindende.
Omvendt kan vaner som alkohol og rygning skabe ubalance i kroppens systemer. Det påvirker blandt andet nervesystemet og kroppens evne til at restituere, og kan derfor modarbejde opheling, smerteforbedring og bedre funktion.
Det handler ikke om at pege fingre, men om at forstå, at kroppen reagerer på det, vi udsætter den for.
Motion kan samtidig være en vigtig medspiller, fordi det påvirker hormoner, kredsløb og nervesystem positivt. Og søvn er næsten altid en afgørende faktor, når kroppen skal finde tilbage i balance.
Hvad svimmelhed gør ved hverdagen
For dem, der virkelig døjer med svimmelhed, handler det sjældent kun om selve symptomet.
Det påvirker ofte hele hverdagen. Nogle bliver usikre på deres bevægelser. Andre undgår bestemte situationer. For nogle begynder svimmelheden at påvirke både arbejde og fritidsliv.
Samtidig opstår der ofte en bekymring: "Er der noget alvorligt galt?"
Den bekymring kan i sig selv påvirke kroppen og holde nervesystemet i gang.
Hvornår skal man reagere på svimmelhed?
Svimmelhed er sjældent farligt, men det er et symptom, man bør tage alvorligt.
Det giver god mening at få svimmelhed undersøgt, hvis:
-
den bliver ved med at komme igen
-
den påvirker din hverdag
-
den varer ved i længere tid
-
den opstår sammen med hovedpine eller nakkesmerter
I sjældne tilfælde kan svimmelhed også skyldes mere alvorlige påvirkninger af hjernen eller nervesystemet. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt, hvis symptomerne ikke passer ind i det normale billede.
Et vigtigt råd, hvis du oplever svimmelhed
Hvis man skulle give ét råd til mennesker, der oplever svimmelhed, er det ret enkelt:
Få det undersøgt.
Der er nemlig meget svimmelhed, man kan gøre noget ved – men først når man ved, hvad der ligger bag.
Samtidig oplever mange, at det i sig selv hjælper at få en forklaring. Når man forstår, hvad der sker i kroppen, og hvordan balance, nervesystem og stress hænger sammen, bliver symptomerne ofte mindre skræmmende.
Inden for moderne smertevidenskab ved man faktisk, at forståelse og tryghed kan gøre en stor forskel. Ikke fordi symptomerne “bare sidder i hovedet”, men fordi kroppen reagerer anderledes, når den ikke længere er i alarmberedskab.
Når kroppen falder mere til ro, får den også bedre mulighed for at finde balancen igen.
Skrevet af:
Frederik Bjerregaard
Osteopat