Skulderskader er blandt de mest almindelige muskel- og ledsmerter, vi ser i klinikken. Alligevel er det ikke altid let at vide, hvornår man faktisk skal søge behandling – og hvornår man kan afvente og se, om det går over af sig selv.
Hvornår bør du reagere?
Hvis du har slået din skulder, vil mange typisk lige se tiden an de første par dage – og det er helt forståeligt. Kroppen har en god evne til at hele mindre skader selv. Men hvis dine smerter, bevægebegrænsninger eller en følelse af instabilitet stadig er tydelige efter 1-2 uger, bør du overveje at få det undersøgt. Det gælder især, hvis du:
-
Har vedvarende smerter eller nattesmerter
-
Har svært ved at løfte armen som normalt
-
Føler, skulderen er "løs" eller instabil
-
Oplever, at din bevægelse ændrer sig tydeligt
Mange opsøger først behandling efter flere måneder – nogle endda efter et år – men her kan kroppen allerede have kompenseret uhensigtsmæssigt.
Hvornår skal man reagere hurtigt?
Hvis der er tale om en mere tydelig akut hændelse – fx et smæld i skulderen, pludselig skarp smerte, eller hvis smerterne opstår som et traume – bør du ikke vente. Jo mere markant episoden er, desto tidligere anbefaler vi, at du bliver undersøgt. I nogle tilfælde kan det være relevant inden for få dage, særligt hvis du har svært ved at bruge armen normalt, eller hvis smerten føles anderledes end “almindelige” muskelømhed.
Hvad sker der, hvis du venter for længe?
Når vi undersøger skulderen længe efter en skade, er det ofte de kompensatoriske mønstre, vi ser tydeligst. For at undgå smerte eller instabilitet begynder kroppen at kompensere. Det sker f.eks. ved, at man:
-
Bøjer albuen mere og holder overarmen tættere ind til kroppen
-
Bruger nakkemusklerne til at løfte armen i stedet for skuldermuskulaturen
-
Får spændinger og låsninger i nakke og skuldre
-
Trækker skulderen frem og ændrer positionen af skulderbladet
Over tid skaber det en muskulær ubalance med for spændte muskler foran og svækkede muskler bagpå. Det kan i sidste ende føre til sekundær impingement – altså en tilstand, hvor strukturer i skulderen (f.eks. slimsækken eller rotatorcuffen) bliver klemt og irriteret.
Kan man træne sig til en bedre skulder – eller en værre?
Ja, træning kan gøre en kæmpe forskel – hvis det gøres rigtigt. Du kan dog også risikere at forværre tilstanden, hvis du:
-
Træner trods stigende smerter undervejs
-
Ignorerer kroppens signaler og tror, “det skal gøre ondt, før det bliver godt”
En tommelfingerregel er: Smerter under træning bør ikke eskalere. Hvis du starter med en smerte på 3/10 og ender på 7/10, er det ikke gavnligt. Træningen bør være gradueret og tilpasset, så du træner uden at provokere.
I mange tilfælde kan simple øvelser med elastik, kabler eller egen kropsvægt – som ikke giver smerte – være en fin måde at holde området aktivt, indtil du har fået det undersøgt ordentligt.
Smertestillende – skal man tage det?
Det kan være en god idé at bruge almindelig håndkøbsmedicin som et midlertidigt hjælpemiddel – især i de første uger efter en skade. Det kan f.eks. være:
-
Ibuprofen eller lignende ved mistanke om inflammation
-
Paracetamol eller lignende, hvis det handler mere om muskelspændinger
Men hvis du ikke oplever effekt af smertestillende, er der sjældent grund til at fortsætte. Langvarigt forbrug anbefales ikke, da det kan belaste mave og tarm.
Varme og kulde – hvad virker hvornår?
Termoterapi (varme/kulde) kan være et nemt hjemmemiddel, der dæmper symptomer:
-
Kulde bruges ved akutte skader for at dæmpe inflammation og hævelse
-
Varme bruges ved længerevarende problemer for at afspænde muskulaturen og øge blodcirkulationen
Som tommelfingerregel:
→ Kulde = nyt og hævet
→ Varme = gammelt og stift
→ Kulde = nyt og hævet
→ Varme = gammelt og stift
Hvad kan du gøre derhjemme?
Udover smertestillende og varme/kulde, kan du:
- Holde gang i almindelige dagligdagsaktiviteter
-
Undgå bevægelser, der udløser stærke smerter
- Lave lette træningsøvelser evt. med elastikmodstand, f.eks. træk ind til kroppen med begge arme, eller simpel udadrotation af den påvirkede arm
Hvornår bør du søge behandling?
Hvis dine smerter og begrænsninger ikke bliver mærkbart bedre efter 1-2 uger – eller hvis du mærker akutte, tydelige symptomer (smæld, kraftig smerte, hævelse) – så bør du få det undersøgt hurtigst muligt.
En tidlig indsats kan forhindre længerevarende problemer – og mindske risikoen for, at du udvikler sekundære tilstande, der kræver mere langvarig behandling.
Skrevet af:
Michael Overgaard
Skulderfysioterapeut