Book tid Ring mig op Kontakt

Den lille rødhætte 

Der var engang en sød, lille pige, som blev kaldt Rødhætte, fordi hendes bedstemor havde syet en lille rød fløjlshue, som hun altid gik med. Rødhættes bedstemor var gammel og svag, så derfor gik Rødhætte tit den lange tur gennem skoven til bedstemorens hus for at aflevere mad og vand til hende. Rødhætte kendte den sti hun skulle følge for at komme hen til bedstemoren og hun vidste at hun ikke måtte forlade stien. 

Men i dag mødte hun Rødhætte ulven ude i skoven.

"Goddag Rødhætte, hvor skal du hen så tidligt?" spurgte ulven, hvortil Rødhætte svarede at hun var på vej ud til hendes bedstemor med mad og vand. 

Ulven blev straks nysgerrig og spurgte "Hvor bor din bedstemor, lille Rødhætte?"

"Åh det er en længere tur. Man skal følge stien med de underlige sten, så skal man over den todelte flod, under de væltede træer inden man kan klatre over en stejl bakke. Når man har gjort alt det, så kan man se hendes hus ved siden af de tre store egetræer" fortalte Rødhætte. 

Ulven tænkte der skal jeg hen før rødhætte, så derfor sagde ulven: "Skulle du ikke have nogle blomster med til din Bedstemor? Det vil hun blive glad for." Imens pegede han på blomsterne der lå i lysningen. Rødhætte svarede "Jo det var en god idé, hvorefter hun begyndte at plukke så mange blomster hun kunne bære. Imens løb ulven afsted mod bedstemorens hus.

(Her kan i samle noget op fra gulvet og putte i lommer. F.eks. ærteposer eller små bolde)

Efter Rødhætte havde plukket en stor buket blomster begyndte hun igen at gå mod bedstemorens hus. Først kom hun til stien med de underlige sten. Det var altid svært at gå på, så hun måtte tage store og små skridt for at ramme alle stenene helt rigtigt inden hun gik videre.

(Her kan i finde noget, som er sjovt at gå på)

Derefter kom hun til den todelte flod. Her mødte hun ulven, som ikke kunne komme over floden. "Kan du hjælpe mig" spurgte ulven. 

Rødhætte, som havde krydset floden mange gange vidste lige, hvordan man skulle gøre, så derfor hjalp hun ulven. "Først skal man kaste tre store sten for at komme over åen" sagde hun og fandt tre sten i græsset hun kunne kaste. Stenene sank ikke til bunds, så nu havde hun en bro over den første del. 

(Kast ærteposer eller bolde)

Da ulven så det løb han hurtigt over, for han ville nå først hen til bedstemorens hus. Rødhætte hoppede selv stille og roligt over åen. Det var lettere at komme over den anden del af floden, for der lå et træ man kunne gå på line på. 

(Find noget at gå på line på - balance)

Efter Rødhætte havde krydset floden kom hun til de væltede træer. Her skulle hun kravle under alle træerne for at komme igennem, men hun skulle gøre det forsigtigt, så hun ikke ødelagde maden eller blomsterne. 

(Kravl under noget. F.eks. stole)

Til sidst manglede Rødhætte blot at gå op af en meget stejl bakke for at komme til Bedstemorens hus. 

(Lav en bakke af stole eller puder)

Da hun kom på den anden sidde kunne hun se Bedstemorens hus. Imellemtiden havde ulven narret bedstemor til at lukke op ved at lade som om hun var Rødhætte. Da ulven kom ind gemte han Bedstemoren i et skab og satte en stor kommode for. 

Ulven lagde sig i Bedstemorens seng og faldt i søvn. Da Rødhætte kom så hun at døren var åben. Hun listede langsomt hen og kiggede ind. Til hendes forskrækkelse så hun at ulven sov i bedstemorens seng, men hun kunne ikke finde hendes Bedstemor. "Åh nej" tænkte Rødhætte, bare ulven ikke har spist hende. Lige inden hun blev rigtig bange, så hun at kommoden ikke stod, hvor den plejede, men foran skabet. 

Rødhætte listede langsomt hen til kommoden og hviskede "Bedstemor, er du derinde?" Bedstemoren hviskede at hun var blevet låst inde. 

Rødhætte var en klog pige og gav sig strakt til at ase og mase meget stille for at få flyttet kommoden. Det var meget hårdt, for den var tung og hun måtte ikke larme, fordi så vækkede hun ulven. Det tog hende 5 store skub og så havde hun fjernet skabet og lukket bedstemor ud af skabet. 

(Skub til noget tungt)

Men døren larmede da den blev åbnet og ulven vågnede. Ulven for op og greb fat i den lille Rødhætte og Bedstemoren. Men til sammen var de meget stærkere end ulven. De asede og masede og til sidst havde de skubbet ulven ud af huset. Da ulven var ude af huset var den så træt, at han valgte at løbe væk og gemme sig. 

(Ase og mase med forældre)



Skrevet af: 

Trine Bragt

Børnefysioterapeut