Når du får ondt i skulderen, er det helt naturligt at tænke, at der må være sket noget konkret.
Et forkert løft.
En overbelastning.
Noget du lige kan pege på og sige: “Det var dér.”
Men sådan er det langt fra altid.
For selvom nogle oplever, at smerterne starter i forbindelse med en bestemt hændelse, så er der rigtig mange, hvor det ikke kan forklares så enkelt. Det begynder stille, bliver gradvist værre – og pludselig fylder det i hverdagen.
Ondt i skulderen er ofte mere komplekst, end man tror
Noget af det vigtigste at forstå er, at skuldersmerter sjældent handler om én ting alene.
Ofte er det summen af flere ting over tid.
Det kan være, at du har haft lidt mere travlt på arbejdet.
At du har sovet dårligere.
At du ikke har fået bevæget dig, som du plejer.
Eller måske det modsatte – at du pludselig har lavet mere, end din krop var klar til.
At du har sovet dårligere.
At du ikke har fået bevæget dig, som du plejer.
Eller måske det modsatte – at du pludselig har lavet mere, end din krop var klar til.
Jeg plejer at forklare det som en kop.
Din krop kan godt holde til rigtig meget. Men hvis der over tid bliver fyldt flere og flere ting i – belastning, stress, manglende restitution – så når du på et tidspunkt et punkt, hvor det flyder over.
Og det er dér, smerterne kommer.
Det er også derfor, to personer kan lave præcis det samme – og kun den ene får ondt.
For det handler ikke kun om, hvad du gør. Det handler om, hvad din krop kan holde til lige nu.
Skulder, nakke og ryg hænger tæt sammen
Noget af det, mange bliver overraskede over, er, hvor skuldersmerter egentlig mærkes.
For selvom det hedder skuldersmerter, så er det langt fra altid skulderen, der gør mest ondt.
Mange oplever, at det trækker op i nakken. Andre mærker det mest ned i overarmen.
Faktisk er smerter i overarmen noget af det mest klassiske, når skulderen er irriteret.
Og det kan være ret misvisende.
For du kan sagtens gå og tro, at du har et problem i overarmen – måske en stram muskel – selvom det i virkeligheden stammer fra skulderen.
Det kaldes refererede smerter.
Og det understreger en vigtig pointe: Kroppen hænger sammen.
Skulder, nakke og ryg arbejder tæt sammen, og derfor giver det sjældent mening kun at kigge ét sted.
Hvornår skal du reagere?
Det spørgsmål får jeg ofte.
Og det korte svar er:
Smerter er sjældent farlige – men de er et signal.
Udfordringen er, hvordan man reagerer på dem.
Nogle vælger at ignorere smerterne og fortsætte som hidtil.
Andre bliver usikre og begynder helt at undgå at bruge skulderen.
Begge dele kan faktisk være med til at holde problemet i gang.
Jeg plejer at beskrive det som en pendulbevægelse.
Enten er du i den ene ende, hvor du laver for lidt, fordi du er blevet forsigtig.
Eller også er du i den anden ende, hvor du bare presser igennem.
Ingen af delene er optimale.
Det giver mening at reagere, hvis:
- Smerterne bliver værre over tid
- De ikke bliver bedre efter nogle uger
- Du begynder at ændre din hverdag på grund af dem
- Du mister bevægelighed eller styrke
Men det handler ikke nødvendigvis om at stoppe.
Det handler om at finde det niveau, hvor din krop kan være med igen – og derfra bygge den op.
Det handler om at finde det niveau, hvor din krop kan være med igen – og derfra bygge den op.
Diagnoser – og hvorfor de ikke er hele svaret
Mange kommer ind og har fået en diagnose.
Det kan være impingement.
Det kan være betændelse.
Eller det, man i dag kalder subakromielt smertesyndrom.
Og det kan give mening at sætte ord på.
Men det er vigtigt at forstå, at en diagnose ofte bare beskriver, hvor det gør ondt – ikke hvorfor.
Jeg kan have flere personer med præcis samme diagnose, men hvor årsagen er helt forskellig.
Den ene har været for inaktiv.
Den anden har lavet for meget.
Den tredje har været presset i en periode.
Derfor giver det ikke mening at behandle alle ens.
En diagnose, der skiller sig lidt ud, er frossen skulder. Her ser man en tydelig nedsat bevægelighed, som kommer over tid, og hvor faktorer som livsstil og sygdom spiller ind.
Men for langt de fleste gælder det, at vi er nødt til at kigge bredere end selve diagnosen.
Når smerter fastholdes af det, man har fået at vide
En vigtig del af forståelsen af skuldersmerter handler også om de forklaringer, man får undervejs.
Et eksempel er en patient, som gennem længere tid havde haft ondt i skulderen og havde fået at vide, at der var noget i klemme, og at han skulle undgå at bevæge den – ellers ville det blive værre.
Konsekvensen var, at han begyndte at holde igen med at bruge skulderen og undgik belastning, fordi han var bange for at gøre skade.
Men da skulderen blev testet, viste det sig, at han faktisk godt kunne løfte og bruge den – og at det blev lettere og mindre smertefuldt, jo mere han arbejdede med det.
Det ændrede hans oplevelse fuldstændigt.
Ikke fordi der var blevet “rettet” noget i skulderen på få minutter, men fordi han fik en ny forståelse og en ny erfaring med, hvad han kunne.
Det viser, hvor stor betydning det kan have, hvad man får at vide om sine smerter – og hvordan det påvirker den måde, man bruger kroppen på.
Behandling handler ikke kun om at “fikse” skulderen
En vigtig pointe er, at behandling sjældent kun handler om at finde én struktur og “rette den på plads”.
I mange tilfælde er der ikke noget, der er i stykker.
I stedet handler det om at forstå, hvad der har ført til smerterne, og hvad der er med til at holde dem i gang.
Det kan være overbevisninger om, at bevægelse er farligt, tidligere beskeder fra sundhedssystemet, eller oplevelser, der har gjort en mere forsigtig.
Derfor består en stor del af behandlingen i at skabe tryghed igen – både gennem viden og gennem oplevelsen af, at man faktisk godt kan bevæge sig uden at gøre skade.
Manuel behandling kan indgå som en del af det, men det er ikke en løsning i sig selv. Det kan være med til at skabe tryghed og gøre det lettere at bevæge sig, men den vigtigste ændring sker i det, man gør i sin hverdag.
Det vigtigste du skal tage med
Smerter i skulderen er sjældent tilfældige.
De er sjældent farlige.
Og de kan i de fleste tilfælde påvirkes.
De er sjældent farlige.
Og de kan i de fleste tilfælde påvirkes.
Men det kræver, at man ikke kun kigger på skulderen isoleret.
Det kræver, at man kigger på hele den hverdag, kroppen er en del af.
Skrevet af:
Torben Sorgenfrei
Fysioterapeut